Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Kongevalget i Sct. Sørens Kirke

Fra Skanderborg Leksikon

Den 4. juli 1534 afholdtes et møde i Sct. Sørens Kirke i Rye. Et møde, som senere skulle vise sig at blive en skelsættende begivenhed set i et danmarkhistorisk perspektiv. Anledningen til det senere så betydningsfulde møde, var at forsøge at få en endelig afgørelse på det kongevalg man i Danmark stod overfor at skulle foretage. Den betydning mødet senere skulle få, og de følgevirkninger, der fulgte i kølvandet på mødet i kirken, var der imidlertid nok få der havde forudset, da man den dag i begyndelsen af juli 1534, kaldte til samling i Sct. Sørens Kirke.

Indholdsfortegnelse

Begivenhederne der gik forud for kongevalget 1534

Frederik I, Danmarks konge 1523-1533

Forud for mødet i Sct. Sørens Kirke, var forløbet en række af begivenheder, som alle synes at have været medvirkende til mødets endelige udfald. Lidt pragmatisk, kan man sige, at startskuddet til begivenhedsrækken gik i 1533, da den daværende konge, Frederik I, døde i april. På dette tidspunkt var Danmark et valgkongedømme, hvilket betød, at kong Frederik i sin regeringstid som konge, havde været underlagt en håndfæstning. Håndfæstningen havde desuden i Frederik I’s tilfælde været særlig hård, hvilket betød, at magten i hans regeringstid reelt havde ligget hos Rigsrådet, som stort set udelukkende bestod af højadelige og bisper. Efter kongens død, skulle rigsrådet så, som traditionen og loven foreskrev, vælge en ny konge, og man indkaldte derfor i juni 1533 til en såkaldt Herredag i København.

På dagen kom man imidlertid ikke nærmere en beslutning om, hvem der skulle være den nye konge, og man valgte derfor at udskyde afgørelsen til en ny Herredag i sommeren 1534. I det mellemliggende år var det, i mangel af valget af konge, højadelen der mere eller mindre officielt styrede landet. En omstændighed, der dog ikke blot passerede hen i ubemærkethed, idet det gav anledning til en vis usikkerhed med hensyn til landets fremtid, hvilket den borgerkrig der siden er blevet givet navnet Grevens Fejde, med stor tydelighed er udtryk for. Den planlagte anden Herredag blev imidlertid aldrig afholdt, idet den tiltagende uro i landet efterhånden krævede, at der kom en afklaring af situationen.


Mødet i Sct. Sørens Kirke

Christian III, Danmarks første protestantiske konge. Valgt til konge ved kongevalgt i Sct. Sørens Kirke i 1534. Christian III regerede landet frem til 1559

På initiativ af Rigshofmester[1] Mogens Gøje, mødtes derfor, d. 4. juli 1534, otte af Rigsrådets jyske medlemmer med de fire jyske biskopper i Sct. Sørens Kirke, for at forsøge at finde en løsning på de udfordringer landet nu stod overfor. Det var dog ikke alene de indbudte gæster, der var mødt op ved Sct. Sørens Kirke på denne juni-dag. Uden for kirken havde en stor del af den menige jyske adel samlet sig, for at afvente meldinger om mødets udfald. Nogle mener dog, at den jyske adel var mødt op på opfordring af Mogens Gøje, som på denne måde måske håbede, at kunne lægge pres på de andre mødedeltagere, og derved påvirke det endelige udfald af mødet. I sidste ende var det mere eller mindre også hvad der kom til at ske, men inden man nåede en afgørelse havde der været lange og seje diskussioner, uden et resultat til følge.

Den store uenighed i spørgsmålet om valget af en ny konge handlede om, at der var nogle, herunder blandt andre Mogens Gøje, der ønskede at valget skulle falde på Frederik I’s ældste søn Hertug Christian af Gottorp. Det var imidlertid svært at samle flertal i rigsrådet for et valg af Hertug Christian, der efter at have overværet Martin Luthers høring på rigsdagen i Worms i 1534, var blevet en så ivrig protestant, at han kort efter høringen havde sørget for gennemførelsen af reformationen i hertugdømmerne. Faktisk var Hertug Christian så begejstret for Luthers nye lære, at han af mange blev betragtet som en af de mest passionerede protestantiske fyrster i Nordeuropa, en omstændighed der gjorde, at en gennemførelse af reformationen i Danmark sandsynligvis ikke var langt væk, hvis det ham der kom til at sidde på tronen. Mange af rigsrådets medlemmer, herunder naturligt nok alle bisperne, foretrak derfor i stedet at valget skulle falde på af Hertug Christians yngre bror, Hertug Hans, hvorved man ville kunne bibeholde en katolsk konge på tronen. Det var dog ikke umiddelbart muligt at nå til enighed om nogen af kandidaterne, idet ingen af parterne var villige til at give efter.

Til sidst blev de lange forhandlinger dog for meget for den del af adelen, der ventede uden for kirken på at høre nyt om deres fremtidige konge, hvorfor de til sidst så at sige, tog sagen i egen hånd, og trængte ind i kirken, hvor de krævede at få at vide, hvem det var, der modsatte sig valget af Hertug Christian som den nye konge. Dette pres fik endelig Hertug Christians modstandere til at give op og dermed gå ind på valget af den Gottorpske Hertug. Overgivelsen faldt dog ikke alle modstanderne af valget lige let. Hvis fortællingerne om denne juni-dag i Sct. Sørens Kirke da ellers taler sandt, var det en grædende Biskop Bille af Århus, der satte sin underskrift på anmodningen til den protestantiske hertug om at blive konge. Om det var en from bekymring for den katolske kirke generelt eller i stedet forudanelser om sit eget personlige fald, der pressede tårerne frem, melder historien dog intet om.

Kongevalgets slutspil

Christian III's kongelige segl

På trods af betænkeligheder, accepterede Hertug Christian anmodningen om at træde til som Danmarks nye konge og blev dermed Christian III. Den 18. august 1534, var det så helt officielt, da den nye Kong Christian III lod sig hylde ved et møde i Horsens. Det var også ved denne lejlighed, at han erklærede, at han ligesom sine forgængere ville underskrive en håndfæstning, dog med den forudsætning at der blev indskrevet muligheden for en nyordning af de kirkelige forhold. Med andre ord betød dette forbehold, at den nye konge ønskede at sikre sig at kunne gennemføre reformationen i landet, som også dermed blev en realitet allerede i 1536.

Kilder

Glimt af Ry-Egnens historie / [Red.] Povl Kastberg Krogh. Ry : Ry Bogtrykkeri, 1993.

http://da.wikipedia.org/wiki/Kongevalget_i_1534

http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/gammel-rye-kirke-sankt-soerens-kirke

Powered by MediaWiki