Flere værktøjer
 

Svampene i Skanderborg Dyrehave

Fra Skanderborg Leksikon

Den snukke porcelænshat vokser på bøgestammer sent på året.

Skanderborg Dyrehave er en af de bedst undersøgte lokaliteter for svampe i Danmark. I årene 1986-97 undersøgte Jens Maarbjerg svampelivet og med hjælp fra medlemmer af Svampeforeningen lykkedes det at få sat navn på ikke færre en knap 900 forskellige arter.

Den afsluttende rapport er der henvist til i kilderne til denne artikel, der skal betragtes som en appetitvækker.


Indholdsfortegnelse

Skovtyper

Dyrehaven er meget afvekslende med både løv- og nåleskov. Cirka halvdelen af arealet er bøgeskov, men der er også birkemoser, ellemoser, pilemoser, egeskov og gran- og fyrrebevoksninger.

Alle disse skovtyper og de varierende fugtighedsforhold giver grobund for et meget varieret svampeliv med usædvanligt mange arter.

Her følger en kort omtale af Dyrehavens forskellige biotoper og deres svampe.

Spisesvampen fløjlsfod kan findes om vinteren og foråret, især på pilestammer.

Bøgeskov på morrbund

I disse små vindblæste områder sker der kun ringe sammenblanding af plantemateriale og mineraljord og stofomsætningen i jorden er lav, bl.a. på grund af regnormenes fravær. Går man efter spisesvampe, er det her man skal lede efter Karl Johan, punktstokket indigorørhat, rødsprukken rørhat, pigsvamp, skørhatte og enkelte kantareller. Men pas på! De dødeligt giftige snehvid fluesvamp og grøn fluesvamp er hyppige.

Ud over de nævnte, finder man også mange andre mykorrhizadannende arter fra slægterne mælkehat og slørhat.

Bøgeskov på muldbund

Dette er den mest udbredte skovtype i Dyrehaven og dækker ca. halvdelen af arealet. Det er en vidt udbredt skovtype i Østjylland og rummer et bredt udvalg af mykorrhizadannere. Hvor bøgene står tæt og i læ, er der et tykt bladlag på den skyggede skovbund. Mange af træerne får lov til at blive gamle og rummer arter som den spiselige østershat, den meget smukke porcelænshat.


Egeskov

Egene findes spredt i bøgeskoven. Mest kendt er egnens ældste træ Christian den 4.´s eg, som i hvert fald i de sidste 40 år har været vært for arten oksetunge, der hvert år stikker sine store røde tunger ud fra veddet nede ved jorden. Den er knyttet til gamle ege og er fundet flere steder i Dyrehaven. En anden karakteristisk art er den gule svovlporesvamp.

Gyldenhat trives godt i Dyrehaven og ses hvert år flere steder, f. eks ved Guldfiskedammen ved Sølund og ved badeanstalten.



Ellemose

Ellemoserne ligger på fugtig bund, bl. a. på den tidligere søbund langs søstien. De bedste steder ligger øst for vandrerhjemmet og nær Døj Sø. Ellemoserne er samfund af rød-el og rummer mange arter der danner mykorrhiza med dette træ. Det drejer sig om elle-skørhat, elle-mælkehat, elle-netbladhat, den sjældne elle-rørhat og mange andre specielle arter. Ellemoserne i Dyrehaven er værdifulde, fordi de rummer alt det, der skal være i en ellemose plus et par sjældenheder.

Pilemose

Pilemoserne ligger også på den gamle søbund. De er typiske uden specielle arter. Er man heldig, kan man f. eks. ved sumpstien mellem Døj Sø og Sølund finde forårssvampen fløjlsfod, der vokser på gamle piletræer og er spiselig.


Birkemose

Birkemose er den dominerende skovtype på den gamle søbund. Det største område ligger langs søstien. Her er mange arter, alene langs søstien er fundet over 400. Under træerne lønner det sig at lede efter de spiselige birke-rørhatte med skællet stok og de smørgule, velsmagende birke-skørhatte. Birkemoserne i Dyrehaven er typiske og værdifulde svampelokaliteter med mange arter og den sjældne nordisk mælkehat.

Nåleskov

Nåleskoven i Dyrehaven ligger i den vestlige del, hvor jordbunden er ret sandet og hvor der er både fyr og gran. Ved foden af gamle fyrretræer findes jævnligt den store brunporesvamp, men ellers er denne skovtype ikke bemærkelsesværdig.

Næringsrige områder, f. eks. vejkanter, små lysninger med stor nælde, kanten af festivalpladsen, kompostbunker rundt omkring Denne ikke særlig veldefinerede type svampesamfund der består af mange meget små felter har vist sig at være nogle af de mest interessante i Dyrehaven. Jordbunden er sort, ofte fugtig muldjord bevokset med skvalderkål eller stor nælde. Ofte er jeg blevet spurgt om navnet på de spektakulære gyldenhatte, der hvert år ses flere steder ofte i ganske store store flokke. Ellers er det især parasolhatte, der springer i øjnene med 17 arter, heraf 4 fra rødlisten og to fra gullisten. Man finder også kødet stjernebold, vinrød mørkhat og meget andet. Biotopen er trods sin lidenhed Dyrehavens mest værdifulde.

Dyrehavens største hit, Knoldet svovlhat, ny for Norden. Bemærk knolden ca. 10 cm nede i træflisen.

Konklusion

Størstedelen af Dyrehaven er typisk østjysk bøgeskov, dog med en overvægt af gamle træer. Her findes, hvad man kan forvente. Da muldjorden ingen steder ligger på ler, savnes de mere ædle løvskovsarter, f. eks. fra slægterne rørhat, slørhat og koralsvamp. De gamle bøgetræer rummer interessante, træboende arter.

Dyrehaven udmærker sig ved at have nogle meget gode elle- og birkemoser, ligesom lysåbne vejkanter og spredte områder med stor nælde og kompostlignende bunker er værdifulde.


Festivalen og Svampene

Festivalområdet i bøgeskoven fremstår mange steder som en park med græs, træflis eller grus i bunden. Det ser pænt ud, men rummer ikke særlig mange svampe. Heldigvis har det aldrig været der, de mest værdifulde svampeområder var. De ligger, som man har kunnet læse, helt andre steder, hvor festivalaktiviteterne ikke når hen.


Nye svampe

Siden undersøgelsens afslutning er der fundet adskillige nye arter, hvoraf et par af de bedre skal nævnes.

I 2009 skar jeg et stykke bark med en flad svamp af en liggende gammel fyrrestamme ved vandrerhjemmet. Den viste sig at være første fund i Danmark, desværre uden dansk navn (Resinicium furfuraceum). Siden er den også fundet ved Vejle.

I 2011 lå der en stor bunke træflis ved renseanlægget. En flok orangebrune ret store svampe bredte sig på overfladen og måtte selvfølgelig med hjem til nærmere undersøgelse, men det lykkedes ikke at sætte navn på, selv om jeg brugte et værk, Funga Nordica, med alle hatsvampe i Norden. Altså måtte der et tørret eksemplar til eksperterne i København, der bestemte den til Knoldet Svovlhat (Hypholoma tuberosum), en ny art for Norden og sammen med andre svampe indstillet til konkurrencen om årets danske svampefund.



Kilder

”Gejrfuglen” 34. årgang nr. 3, oktober 1998.Østjysk Biologisk Forening.

”Svampe” nr. 39 fra 1999.

Hefterne kan ses på Skanderborg Historiske Arkiv.

En komplet artsliste kan ses på svampeforeningens hjemmeside: www.mycosoc.dk.

Powered by MediaWiki