Skanderborg Egnsarkiv

Versionen fra 19. nov 2010, 13:09

Egnsarkivet blev stiftet i 1974 og hedder i dag Skanderborg Historiske Arkiv.Adressen er Adelgade 46, Skanderborg.

Skanderborg Egnsarkiv ved indvielsen 1989 på Adelgade 46. Tegning af Peter Overgaard

Arkivets opgave

Arkivets opgave er at passe på historien. Arkivet indsamler, ordner, registrerer, bevarer og formidler lokalt arkivmateriale. Arkivet sørger for, at den lokale kulturarv stilles til rådighed for offentligheden. Det er et skatkammer af lokalt historisk materiale, der kan fortælle om Skanderborg og Danmarks historie - især indenfor de sidste 150 år. Samtidig er arkivet et center for slægtsforskning. Arkivet er en studiesamling, et dokumentationscenter, som både kan stille originalt materiale til rådighed og formidle de mange historier, der findes i materialet. Her kan den lokale historie studeres og diskuteres, og man kan blive klogere på den tid, man lever i.

Arkivets historie.

Det var historieinteressen, interessen for den lokale historie og den lokale identitet, der var den drivende kraft bag dannelsen af arkivet. Der blev ydet en meget betydelig indsats og et stort frivilligt engagement. Arbejdet udviklede sig til en frugtbar blanding og samspil mellem frivilligt engagement og professionelt historisk arbejde.

I 1972 nedsatte Skanderborg Museumsforening et arkivudvalg med Ole Koefoed Nielsen som formand med det formål at sætte skub i lokalhistorisk arkivarbejde.

Materialet havde ligget spredt i skabe og skuffer, og udvalget havde igennem et stykke tid kigget efter egnede lokaler. Valget faldt på det tidligere dommerkontor, Adelgade 5, og med et lille kommunalt tilskud i ryggen og med brugte skriveborde og møbler fra den kommunale forvaltning gik man i gang.Museumsforeningens formand Niels Gjesing opfordrede ved åbningen d 21.nov. 1974 til, at borgerne afleverede billeder, film m.m. med motiver fra Skanderborgegnen. Han opfordrede også ældre til skriftligt eller på bånd at meddele arkivet erindringer fra barn- og ungdom. Borgmester Ejnar Jacobsen føjede med beklagelse til, at hans generation nok havde været for tilbøjelig til at kassere mange gamle ting, og ved samme lejlighed overrakte han arkivet et klenodie: en stadfæstelse af købstadsprivilegiebrevet af 28.okt. 1583.

Hver uge kunne man på arkivet træffe bl.a. lærer Niels Gjesing, gårdejer Hakon Jacobsen, Tåning, advokat Ole Koefoed Nielsen og natportier Niels Yde. Interessen for fortiden voksede og gennem arbejdet på arkivet viste man stedets berettigelse.

Forholdet til bibliotek og museum var sådan, at egnsarkivet hørte under biblioteket, men forholdet til museet var tæt, og med museumsforeningen som støtteforening arbejdede museet og arkivet hver for sig og dog sammen. I 1981 blev det også til et fysisk fællesskab, da Skanderborg Museum flyttede ind i dommergården som nabo til arkivet.

Tilvæksten af materiale til arkivet var god og interessen for lokalhistorie var i begyndelsen af 1980’erne stærkt stigende. I 1983 lykkedes det arkivets ”formand” Ole Koefoed Nielsen at få byrådets godkendelse til at opslå en deltidsstilling for en historiker, og cand.mag. Leif Juul Pedersen blev ansat som arkivleder. 1985 blev museet statsanerkendt og nu blev arkiv og museum sluttet sammen til en institution. Sammenslutningen af museum og arkiv var naturlig, da de har mange fælles punkter. De arbejder begge med historien som emne, de supplerer hinanden, og museet har stor gavn af arkivets materiale til udstilling og formidling. Men der også forskel, bl.a. det, at museet samler eksemplarsamlinger, mens lokalarkivet samler unikke papirer og billeder. Sammenlægningen af museum og arkiv viste sig at være en stor fordel både arbejdsmæssigt, fagligt og økonomisk. Arkivets pladssituation blev mere og mere kritisk, og arbejdsforholdene var ringe. I 1989 viste byrådet forståelse for problemerne, og arkivet kunne flytte til ejendommen Adelgade 46, hvor der indrettedes velegnede lokaler til kontorer, en god læsesal og flere magasinrum.

Der var et højt aktivitetsniveau på arkivet. Dertil kom, at Hylke sognehistoriske Arkiv blev overført til Skanderborg, og en bogsamling og en del arkivalier blev overført fra Frihedsmuseet i Skanderborg Dyrehave. Her blev arkivaren, der også har det pædagogiske ansvar for Frihedsmuseet også stærkt optaget opgaven med at etablere nye udstillinger.

Skanderborg Historiske Arkiv, Adelgade 46, Skanderborg. Foto nov. 2010

I forbindelse med strukturreformen 2007, hvor Skanderborg, Ry, Hørning og Galten kommuner og Voerladegård sogn blev lagt sammen, var det et kommunalt ønske at samle alle arkiverne i kommunen i en enhed under Skanderborg Museum. Centraliseringen var allerede sket på museumsområdet, og nu blev det arkivernes tur. Arkivet i Fruering Vitved var allerede med, og i april 2009 blev alle egnsarkiverne i den nye kommune samlet under enheden Skanderborg Historiske Arkiv med Leif Juul Pedersen som leder.

Hvad rummer arkivet?

Samlingen består af arkivalier fra enkeltpersoner, foreninger og virksomheder. Desuden kort tegninger, lydbånd, film og fotografier fra Skanderborg. Dette unikke materiale er registreret – for en god del på EDB i programmet Arkibas – så det hurtigt kan findes igen. Desuden har arkivet en kopisamling (kirkebøger, folketællinger, skøde- og panteprotokoller, brandtaksationer o.lign.), en samling af erindringer, en velforsynet håndbogssamling og en avis- og ugeavissamling. Alt materialet registreres på EDB, men der et stort efterslæb. Avisartikler er registreret siden 1993 og omkring 22.000 fotos er registreret, og der er søsat et projekt med indscanning af lydbånd og fotos.