| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Veng Kloster
Fra Skanderborg Leksikon
Jesper (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med ' Veng kloster og den tilhørende klosterkirke blev grundlagt mellem 1036 og 1166. Det er et af Danmarks ældste klostre, og dets historie rummer dramatisk…') |
Jesper (diskussion | bidrag) (→Klosteret bliver til) |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
==Klosteret bliver til== | ==Klosteret bliver til== | ||
| - | Første gang, vi hører om Veng kloster, er i [[Øm Klosters Krønike]]. Her beskrives det, hvordan klosteret blev grundlagt af den danske konge med godkendelse af biskoppen i Aarhus. Det er uklart, hvilken konge og biskop, der er tale om, hvilket også gør, at det er svært at sætte et præcist årstal på opførelsen. Et godt bud kunne være, at grundlæggeren er kong Erik Ejegod, der var kendt som en from mand og desuden stod bag grundlæggelsen af et benediktinerkloster (Skt. Knuds Kloster) i Odense. Han regerede i perioden 1095-1103. | + | Første gang, vi hører om Veng kloster, er i [[Øm Klosters Krønike]]. Her beskrives det, hvordan klosteret blev grundlagt af den danske konge med godkendelse af biskoppen i Aarhus. Det er uklart, hvilken konge og biskop, der er tale om, hvilket også gør, at det er svært at sætte et præcist årstal på opførelsen. Et godt bud kunne være, at grundlæggeren er kong Erik Ejegod, der var kendt som en from mand og desuden stod bag grundlæggelsen af et benediktinerkloster (Skt. Knuds Kloster) i Odense. Han regerede i perioden 1095-1103.[[Billede:Erik Ejegod.jpg|thumb|Erik Ejegod, konge af Danmark 1095-1103 - er det ham, der står bag Veng Kloster?]] |
| - | Veng kirke og kloster blev opført af benediktinermunke og opnåede store rigdomme og jordbesiddelser i den første periode af klosterets levetid. Siden gik det dog muligvis ned ad bakke. I 1166 var der tilsyneladende kun tre personer tilbage i klosteret, som var “gået i forfald”, som der står i Øm Klosters Krønike. En anden munkeorden, cistercienserne, øjnede en chance og greb den - i 1166 overtog de klosteret i Veng med magt. | + | Veng kirke og kloster blev opført af benediktinermunke og opnåede store rigdomme og jordbesiddelser i den første periode af klosterets levetid. Siden gik det dog muligvis ned ad bakke. I 1166 var der tilsyneladende kun tre personer tilbage i klosteret, som var “gået i forfald”, som der står i Øm Klosters Krønike. En anden munkeorden, cistercienserne, øjnede en chance og greb den - i 1166 overtog de klosteret i Veng med magt. |
==Veng Kloster overtages== | ==Veng Kloster overtages== | ||
Versionen fra 14. mar 2017, 09:16
Veng kloster og den tilhørende klosterkirke blev grundlagt mellem 1036 og 1166. Det er et af Danmarks ældste klostre, og dets historie rummer dramatiske magtkampe i middelalderens adelige og gejstlige miljø.
Indholdsfortegnelse |
Klosteret bliver til
Første gang, vi hører om Veng kloster, er i Øm Klosters Krønike. Her beskrives det, hvordan klosteret blev grundlagt af den danske konge med godkendelse af biskoppen i Aarhus. Det er uklart, hvilken konge og biskop, der er tale om, hvilket også gør, at det er svært at sætte et præcist årstal på opførelsen. Et godt bud kunne være, at grundlæggeren er kong Erik Ejegod, der var kendt som en from mand og desuden stod bag grundlæggelsen af et benediktinerkloster (Skt. Knuds Kloster) i Odense. Han regerede i perioden 1095-1103.
Veng kirke og kloster blev opført af benediktinermunke og opnåede store rigdomme og jordbesiddelser i den første periode af klosterets levetid. Siden gik det dog muligvis ned ad bakke. I 1166 var der tilsyneladende kun tre personer tilbage i klosteret, som var “gået i forfald”, som der står i Øm Klosters Krønike. En anden munkeorden, cistercienserne, øjnede en chance og greb den - i 1166 overtog de klosteret i Veng med magt.
Veng Kloster overtages
Hvordan situationen helt nøjagtig så ud på Veng kloster i 1166, er ganske vist beskrevet i Øm Klosters Krønike, men spørgsmålet er, om vi kan tage dette for gode varer. Munkene bag krøniken er nemlig de selv samme, som, inden de grundlagde klosteret ved Øm i 1172, allerede havde forsøgt at overtage Veng kloster.
Da disse cisterciensermunke i 1166 begav sig ud fra det store kloster i Vitskøl i Nordjylland, var det for at grundlægge endnu et jysk cistercienserkloster. De løb dog ind i et problem: Den grund, de havde fået tildelt af biskoppen i Aarhus, viste sig at være utilstrækkelig, og derfor søgte de støtte fra biskop og konge til at fordrive benediktinerne fra Veng. Måske har man overdrevet elendigheden på Veng Kloster i Øm Klosters Krønike, så man kunne retfærdiggøre magtovertagelsen? Med den støtte, cistercienserne fik fra biskoppen og kong Valdemar d. Store (1157-1182), overgik klosteret i Veng til cistercienserordenen. Det var ikke sidste gang, kongemagten fik indflydelse på klosterets skæbne.
Enden på Veng Kloster
En adelskvinde fra området, Fru Margareta, havde nemlig sine egne planer for klosteret i Veng og dets besiddelser. Hun var af høj byrd, og selveste kongen omtales som hendes frænde. Det var hendes ønske at omdanne Veng til et nonnekloster, som hun selv kunne indtræde i, når hun blev ældre. Derfor saboterede hun munkene og stjal fra kirken, og i 1168 fik cistercienserne nok og forlod klosteret til fordel for et andet benediktinerkloster på Kalvø. Efter munkene forlod Veng, overlod de det meste af jorden til kongen. Nu forsøgte Fru Margareta med bønner og bestikkelse af kong Valdemar og hans dronning Sofia at få retten til klosteret, men måtte i sidste ende se sig snydt. Det kan være hende, der i stedet står bag et af nonneklostrene i Vissing eller Ring.
Det er muligt, at det betændte forhold til Fru Margareta, som der fortælles om i Øm Klosters Krønike, dækker over en konflikt – en konflikt mellem gejstligheden, altså munkene og biskoppen, på den ene side og den verdslige, kongelige magt på den anden. Cistercienserordenen lagde vægt på selvbestemmelse uden indblanding fra andre parter, og i Veng var de underlagt stram kongelig kontrol. Dette har måske bidraget til, at de i sidste ende drog videre.
Cisterciensermunkene blev i øvrigt heller ikke på klosteret på Kalvø længe - i 1172 blev klosteret her også opgivet, og man grundlagde et nyt kloster i Øm.
Veng Kloster i dag
Selve Veng kloster er der ikke meget tilbage af i dag, men få rester af en østfløj samt en dør, der kan have forbundet kloster og kirke, er blevet fundet. Klosteret er sandsynligvis blevet revet ned, fordi sten og tegl var værdifuldt byggemateriale. Måske er materialerne brugt til opførelsen af klosteret i Øm?
Hvor Veng Kloster engang lå, ligger nu hovedgården Sophiendal fra 1876-79. Stedet blev tidligere kaldt Vengegård, så sandsynligvis er det gamle klosters ladegård oprindeligt opført her. Det er muligt, at Fru Margareta og hendes bror Erik Greve boede på ladegården dengang i 1166, da dramaet om Veng Kloster udspillede sig.
Sidenhen hørte Vengegård under Skanderborg Slot og Skanderborg Rytterdistrikt og blev til sidst solgt til amtsmanden Frederik Ludvig V. Woyda på auktion. Han opkaldte gården efter sin hustru Frederica Anne Sophie Adeler, og siden har stedet heddet Sophiendal.
Veng Klosterkirke er derimod bevaret og stadig i brug i dag.
