Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Anna Rasmussen
Fra Skanderborg Leksikon
m |
|||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Anna Rasmussen blev født i Vestjylland, og hun havde selv ønsket at blive journalist, men det nedlagde hendes far veto imod. I stedet begyndte hun at læse sammenlignende litteratur. Efter 3 år droppede hun studierne, giftede sig og blev hjemmegående husmor. | Anna Rasmussen blev født i Vestjylland, og hun havde selv ønsket at blive journalist, men det nedlagde hendes far veto imod. I stedet begyndte hun at læse sammenlignende litteratur. Efter 3 år droppede hun studierne, giftede sig og blev hjemmegående husmor. | ||
- | I 1962 flyttede familien ind i den nedlagte skole på Ringklostervej ved Hylke, og det blev skelsættende for Anna Rasmussen. Hendes interesse for sognets historie blev vakt stimuleret af de store ændringer der skete i de år, hvor lokalsamfundet mistede sin gamle identitet. Mejeriet forsvandt, jernbanestationen blev nedlagt, skolen var i fare, købmand, slagter og bager var i krise og præstegården stod tom. Det kulminerede med kommunalreformen 1970, hvor sognet blev en del af Skanderborg Kommune. | + | I 1962 flyttede familien ind i den nedlagte skole på Ringklostervej ved [[Hylke]], og det blev skelsættende for Anna Rasmussen. Hendes interesse for sognets historie blev vakt stimuleret af de store ændringer der skete i de år, hvor lokalsamfundet mistede sin gamle identitet. Mejeriet forsvandt, jernbanestationen blev nedlagt, skolen var i fare, købmand, slagter og bager var i krise og præstegården stod tom. Det kulminerede med kommunalreformen 1970, hvor sognet blev en del af [[Skanderborg Kommune]]. |
Anna Rasmussen blev deltidsbibliotekar i Hylke og oprettede lokalarkivet. Hylkestudierne startede, og i 1980 udsendte hun bogen ''Hylke sogn i det attende århundrede'', hvor hun på en medlevende måde behandlede den sociale struktur i sognet og befolkningens holdninger og værdinormer og især kvindernes og børnenes vilkår. Bogen, der var tænkt ''som en håndbog i overlevelse for folk fra Hylke'' høstede stor anerkendelse i historikerkredse og førte som nævnt til licentiatgraden for efterfølgeren om Hylke sogn i det nittende århundrede. | Anna Rasmussen blev deltidsbibliotekar i Hylke og oprettede lokalarkivet. Hylkestudierne startede, og i 1980 udsendte hun bogen ''Hylke sogn i det attende århundrede'', hvor hun på en medlevende måde behandlede den sociale struktur i sognet og befolkningens holdninger og værdinormer og især kvindernes og børnenes vilkår. Bogen, der var tænkt ''som en håndbog i overlevelse for folk fra Hylke'' høstede stor anerkendelse i historikerkredse og førte som nævnt til licentiatgraden for efterfølgeren om Hylke sogn i det nittende århundrede. | ||
Linje 13: | Linje 13: | ||
I 2005 udkom Hylke-trilogiens sidste bind, ''Hylke Sogn i det tyvende århundrede''. | I 2005 udkom Hylke-trilogiens sidste bind, ''Hylke Sogn i det tyvende århundrede''. | ||
- | Anna Rasmussens skrivestil er fortællende og inciterende, og hendes bøger om Hylke | + | Anna Rasmussens skrivestil er fortællende og inciterende, og hendes bøger om [[Hylke Sogn]] satte en ny og høj standard for sognehistorien. |
Nuværende version fra 19. okt 2013, 16:08
Lokalhistorikeren Anna Rasmussen (1932-2013) oprettede i 1972 Hylke Lokalhistoriske arkiv og hendes arbejde med sognets historie vakte en sådan opsigt hos faghistorikere, at hun uden behørig eksamen blev optaget som licentiatstuderende på Århus Universitet og i 1985 fik licentiatgrad på en afhandling om Hylke sogn i det nittende århundrede.
Anna Rasmussen blev født i Vestjylland, og hun havde selv ønsket at blive journalist, men det nedlagde hendes far veto imod. I stedet begyndte hun at læse sammenlignende litteratur. Efter 3 år droppede hun studierne, giftede sig og blev hjemmegående husmor.
I 1962 flyttede familien ind i den nedlagte skole på Ringklostervej ved Hylke, og det blev skelsættende for Anna Rasmussen. Hendes interesse for sognets historie blev vakt stimuleret af de store ændringer der skete i de år, hvor lokalsamfundet mistede sin gamle identitet. Mejeriet forsvandt, jernbanestationen blev nedlagt, skolen var i fare, købmand, slagter og bager var i krise og præstegården stod tom. Det kulminerede med kommunalreformen 1970, hvor sognet blev en del af Skanderborg Kommune.
Anna Rasmussen blev deltidsbibliotekar i Hylke og oprettede lokalarkivet. Hylkestudierne startede, og i 1980 udsendte hun bogen Hylke sogn i det attende århundrede, hvor hun på en medlevende måde behandlede den sociale struktur i sognet og befolkningens holdninger og værdinormer og især kvindernes og børnenes vilkår. Bogen, der var tænkt som en håndbog i overlevelse for folk fra Hylke høstede stor anerkendelse i historikerkredse og førte som nævnt til licentiatgraden for efterfølgeren om Hylke sogn i det nittende århundrede.
I 1996 udvidede hun studiefeltet fra sogn til amt med bogen Forsørget og forfulgt om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800 tallet. Hun ønskede at give stemme, bevidsthed og en lille smule krop til landbosamfundets allerfattigste. Det centrale er bøndernes uvilje mod de fattige efter at fattigforsorgen i 1803 blev påbudt ved lov. De uproduktive blev fastlåst i ringeagt og skam over ikke at kunne klare sig selv.
I 2005 udkom Hylke-trilogiens sidste bind, Hylke Sogn i det tyvende århundrede.
Anna Rasmussens skrivestil er fortællende og inciterende, og hendes bøger om Hylke Sogn satte en ny og høj standard for sognehistorien.
Kilder:
Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Skanderborg Historiske Arkiv