Byvåben

Versionen fra 23. nov 2011, 10:28

Byvåbnene, der har udviklet sig fra de gamle købstadssegl, blev almindelige i 1900-tallet.

Der er visse heraldiske regler, som stammer helt fra middelalderen, som skal opfyldes for at et byvåben eller kommunevåben kan godkendes og registreres. Efter Arkivloven er det Rigsarkivet, der skal godkende et nyt byvåben, der efterfølgende kan registreres i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Motivet på byvåbnet hentyder til egnens geografi, flora, fauna, historie eller erhverv. Det skal være et letopfatteligt kendetegn med et enkelt figurindhold med så få farver som muligt. En enkelt figur og to farver er idealet. Det handler om at kunne se farver og motiver på afstand, et levn fra riddertiden, hvor man skulle kunne identificere de forskellige riddere fra hinanden. Skikken bredte sig til hele Vesteuropa, og Danmark fik sit rigsvåben i slutningen af 1100-tallet. Adelen og gejstligheden ville også markere sig, og udsmykningen med våbenskjoldene bredte sig til også at blive genkendelige mærker for købstæderne, senere byer og kommuner.

Kommunerne bruger byvåbnene til at markedsføre sig selv, men byvåbnet er ikke det samme som et logo.

Med kommunesammenlægningen i 2007 skulle der i den ny Skanderborg Kommune findes på et nyt kommunevåben, samtidig med at kommunevåbnene fra de gamle kommuner ophørte med at bestå.

I den nye Skanderborg Kommune brugtes tidligere:

Dover Byvåben

Galten Kommunes Byvåben

Gl. Rye Byvåben

Hørning Byvåben

Hårby Byvåben

Ry Kommunes Byvåben

Skanderborg Amtskomune Våben

Skanderborg Kommunes Våben

Skanderup Stilling Byvåben

Venge Byvåben