Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Glashytten ved Ry

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 5: Linje 5:
Der blev ansat en tysk glasmager og nogle svende, og der blev opført mindst to glashytter i området. Den første lå mellem Ry, Salten og Virklund skove på et sted, som glasmageren og lensmanden [[Claus Nielsen Glambech|C.N. Glambech]] i fællesskab havde udpeget, og den anden findes der rester af i Bøgedalen i [[Ry Nørreskov]].
Der blev ansat en tysk glasmager og nogle svende, og der blev opført mindst to glashytter i området. Den første lå mellem Ry, Salten og Virklund skove på et sted, som glasmageren og lensmanden [[Claus Nielsen Glambech|C.N. Glambech]] i fællesskab havde udpeget, og den anden findes der rester af i Bøgedalen i [[Ry Nørreskov]].
-
Kongelige og stormænd havde brug for store mængder glas, både vinduesglas og drikkeglas. Det var nemlig kutyme at smadre glas på festlig vis efter hver udbragt skål. At slå vinduesruder ud i forbindelse med fester forekom også. Chr. 4. udøvede flere gange denne "idræt"; efter selskabet havde danset og drukket tæt afsluttedes gildet med at værtens ruder blev slået itu.
+
Kongelige og stormænd havde brug for store mængder glas, både drikkeglas og vinduesglas. Det var nemlig kutyme at smadre glas på festlig vis efter hver udbragt skål. At slå vinduesruder ud i forbindelse med fester forekom også. Chr. 4. udøvede flere gange denne "idræt"; efter selskabet havde danset og drukket tæt afsluttedes gildet med at værtens ruder blev slået itu.
Glashytten ved Ry leverede eksempelvis 35.000 glas til [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4.#Kroningen Christian 4.s] kroning i 1596.
Glashytten ved Ry leverede eksempelvis 35.000 glas til [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4.#Kroningen Christian 4.s] kroning i 1596.

Versionen fra 13. okt 2010, 09:38

Glashytten ved Ry var et kongeligt glasværk, som eksisterede ca. 1582-1621.

Glasfremstilling var ikke udbredt i Danmark i 1500-tallet. Det glas, der blev brugt, var hovedsageligt importeret, og Frederik 2.s anlæggelse af Glashytten ved Ry må ses i lyset af merkantilismen; en nationaløkonomisk politik, der havde som mål at fremme andre sektorer end det dominerende landbrug, og dermed gøre landet mere selvforsynende. Frederik 2. residerede ofte på Skanderborg Slot, da han her kunne dyrke sin store interesse for jagt i de skovrige naturområder, og skovene var også årsag til, at det kongelige glasværk blev placeret ved Ry, da glasproduktion først og fremmest krævede store mængder brændsel.

Der blev ansat en tysk glasmager og nogle svende, og der blev opført mindst to glashytter i området. Den første lå mellem Ry, Salten og Virklund skove på et sted, som glasmageren og lensmanden C.N. Glambech i fællesskab havde udpeget, og den anden findes der rester af i Bøgedalen i Ry Nørreskov.

Kongelige og stormænd havde brug for store mængder glas, både drikkeglas og vinduesglas. Det var nemlig kutyme at smadre glas på festlig vis efter hver udbragt skål. At slå vinduesruder ud i forbindelse med fester forekom også. Chr. 4. udøvede flere gange denne "idræt"; efter selskabet havde danset og drukket tæt afsluttedes gildet med at værtens ruder blev slået itu.

Glashytten ved Ry leverede eksempelvis 35.000 glas til Christian 4.s kroning i 1596.

Oprindeligt skulle glasproduktionen baseres alene på affaldstræ fra skovene i Skanderborg Len, men dette viste sig hurtigt ikke at være nok, og allerede i 1591 blev det bevilliget glasmageren også at hente træ fra skovene i Silkeborg. Med tiden blev skovhugsten problematisk, og glasproduktionen var desuden for dyr for kongen. Glashytten ved Ry fortsatte dog produktionen nogen tid endnu. I 1608 sendtes således 23 kister vinduesglas til København. Den fortsatte antagelig som privatejet virksomhed med støtte fra kongen, men omkring 1621 blev glasværket formentlig nedlagt.

Egennavnene Glarbo, Glarbogård og Glarbolund er levende minder om det gamle, kongelige glasværk ved Ry.


Kilder

C.Nyrop: Danmarks Glasindustri indtil 1750. Hist.Tidskr. Bd.5, række 1. (1879)


"Blade af Skanderborg bys historie", Chr. Holtet. Skanderborg Amtsbogtrykkeri, 1933, s. 45-48.

Powered by MediaWiki