Glashytten ved Ry

Fra Skanderborg Leksikon

Nuværende version fra 29. feb 2012, 14:29

Glashytten ved Ry var et kongeligt glasværk, som eksisterede ca. 1582-1611.

Glasfremstilling var ikke udbredt i Danmark i 1500-tallet. Det glas, der blev brugt, var hovedsageligt importeret, og Frederik 2.s anlæggelse af Glashytten ved Ry må ses i lyset af merkantilismen; en nationaløkonomisk politik, der havde som mål at fremme andre sektorer end det dominerende landbrug, og dermed gøre landet mere selvforsynende. Frederik 2. residerede ofte på Skanderborg Slot, da han her kunne dyrke sin store interesse for jagt i de skovrige naturområder, og skovene var også årsag til, at det kongelige glasværk blev placeret ved Gl. Rye, da glasproduktion først og fremmest krævede store mængder brændsel.

Udgravning ved Glarbo

Der blev ansat en tysk glasmager og nogle svende, og der blev opført mindst to glashytter i området. Den første lå i Glarbo mellem Ry, Salten og Virklund skove på et sted, som glasmageren og lensmanden C.N. Glambech i fællesskab havde udpeget. Glarbo betyder glasboderne, og en bod er et midlertidigt hus. Den anden glashytte findes der rester af i Bøgedalen i Ry Nørreskov.

Kongelige og stormænd havde brug for store mængder glas, både drikkeglas og vinduesglas. Det var nemlig kutyme at smadre glas på festlig vis efter hver udbragt skål. Under Fred.2 tog festerne til både i antal og omfang. 4000 stk glas ser ud til at være det normale antal glas, der gik med til en fest. At slå vinduesruder ud i forbindelse med fester forekom også. Chr. 4. udøvede flere gange denne "idræt"; efter selskabet havde danset og drukket tæt afsluttedes gildet med, at værtens ruder blev slået itu.

Glasbrænder Trebing fra glashytten ved Ry leverede 35.000 drikkeglas til Christian 4.s kroning i 1596.

Oprindeligt skulle glasproduktionen baseres alene på affaldstræ fra skovene i Skanderborg Len, men dette viste sig hurtigt ikke at være nok, og allerede i 1591 blev det bevilliget glasmageren også at hente træ fra skovene i Silkeborg. Med tiden blev skovhugsten problematisk, og glasproduktionen var desuden for dyr for kongen. Glashytten ved Ry fortsatte dog produktionen nogen tid endnu. I 1608 sendtes således 23 kister vinduesglas til København. Den fortsatte antagelig som privatejet virksomhed med støtte fra kongen, men formentligt omkring 1611 blev glasværket nedlagt.

Egennavnene Glarbo, Glarbogård og Glarbolund er levende minder om det gamle, kongelige glasværk ved Ry.

Kilder

C.Nyrop: Danmarks Glasindustri indtil 1750. Hist.Tidskr. Bd.5, række 1. (1879)

Chr. Holtet: "Blade af Skanderborg bys historie". Skanderborg Amtsbogtrykkeri, 1933, s. 45-48.

T.Jexlev, P.Riismøller, M.Schlüter: Dansk glas i renæssancetid 1550-1650. 1970. s.42-55

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Glashytten ved Ry var et kongeligt glasværk, som eksisterede ca. 1582-1621.
+Glashytten ved Ry var et kongeligt glasværk, som eksisterede ca. 1582-1611.
+Glasfremstilling var ikke udbredt i Danmark i 1500-tallet. Det glas, der blev brugt, var hovedsageligt importeret, og [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2. Frederik 2.s] anlæggelse af Glashytten ved Ry må ses i lyset af [http://da.wikipedia.org/wiki/Merkantilisme merkantilismen]; en nationaløkonomisk politik, der havde som mål at fremme andre sektorer end det dominerende landbrug, og dermed gøre landet mere selvforsynende. Frederik 2. residerede ofte på [[Skanderborg Slot]], da han her kunne dyrke sin store interesse for jagt i de skovrige naturområder, og skovene var også årsag til, at det kongelige glasværk blev placeret ved [[Gl. Rye]], da glasproduktion først og fremmest krævede store mængder brændsel.
-Glasfremstilling var ikke udbredt i Danmark i 1500-tallet. Det glas, der blev brugt, var hovedsageligt importeret, og [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_2. Frederik 2.s] anlæggelse af Glashytten ved Ry må ses i lyset af [http://da.wikipedia.org/wiki/Merkantilisme merkantilismen]; en nationaløkonomisk politik, der havde som mål at fremme andre sektorer end det dominerende landbrug, og dermed gøre landet mere selvforsynende. Frederik 2. residerede ofte på [[Skanderborg Slot]], da han her kunne dyrke sin store interesse for jagt i de skovrige naturområder, og skovene var også årsag til, at det kongelige glasværk blev placeret ved Ry, da glasproduktion først og fremmest krævede store mængder brændsel.
+[[Billede:Udgravning.jpg|400 px|thumb|Udgravning ved Glarbo]]
+Der blev ansat en tysk glasmager og nogle svende, og der blev opført mindst to glashytter i området. Den første lå i Glarbo mellem Ry, Salten og Virklund skove på et sted, som glasmageren og lensmanden [[Claus Nielsen Glambech|C.N. Glambech]] i fællesskab havde udpeget. Glarbo betyder glasboderne, og en bod er et midlertidigt hus. Den anden glashytte findes der rester af i Bøgedalen i [[Ry Nørreskov]].
-Der blev ansat en tysk glasmager og hans svende, og der blev opført mindst to glashytter i området. Den første lå mellem Ry, Salten og Virklund skove på et sted, som glasmageren og lensmanden [[Claus Nielsen Glambech|C.N. Glambech]] i fællesskab havde udpeget, og den anden findes der rester af i Bøgedalen i [[Ry Nørreskov]].
+Kongelige og stormænd havde brug for store mængder glas, både drikkeglas og vinduesglas. Det var nemlig kutyme at smadre glas på festlig vis efter hver udbragt skål. Under Fred.2 tog festerne til både i antal og omfang. 4000 stk glas ser ud til at være det normale antal glas, der gik med til en fest. At slå vinduesruder ud i forbindelse med fester forekom også. Chr. 4. udøvede flere gange denne "idræt"; efter selskabet havde danset og drukket tæt afsluttedes gildet med, at værtens ruder blev slået itu.
-Kongelige og stormænd havde brug for store mængder glas, både vinduesglas og drikkeglas. Det var nemlig kutyme slå glas itu som afslutningen på fester og sammenkomster, og Glashytten ved Ry leverede eksempelvis 35.000 glas til [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4.#Kroningen Christian 4.s] kroning i 1596.
+Glasbrænder Trebing fra glashytten ved Ry leverede 35.000 drikkeglas til [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4.#Kroningen Christian 4.s] kroning i 1596.
-Oprindeligt skulle glasproduktionen baseres alene på affaldstræ fra skovene i [[Skanderborg Len]], men dette viste sig hurtigt ikke at være nok, og allerede i 1591 blev det bevilliget glasmageren også at hente træ fra skovene i Silkeborg. Med tiden blev skovhugsten problematisk, og glasproduktionen var desuden for dyr for kongen. Glashytten ved Ry fortsatte dog produktionen nogen tid endnu, antagelig som privatejet virksomhed med støtte fra kongen, men omkring 1621 blev glasværket formentlig nedlagt.
+Oprindeligt skulle glasproduktionen baseres alene på affaldstræ fra skovene i [[Skanderborg Len]], men dette viste sig hurtigt ikke at være nok, og allerede i 1591 blev det bevilliget glasmageren også at hente træ fra skovene i Silkeborg. Med tiden blev skovhugsten problematisk, og glasproduktionen var desuden for dyr for kongen. Glashytten ved Ry fortsatte dog produktionen nogen tid endnu. I 1608 sendtes således 23 kister vinduesglas til København. Den  fortsatte antagelig som privatejet virksomhed med støtte fra kongen, men formentligt omkring 1611 blev glasværket nedlagt.
 Egennavnene [[Glarbo]], [[Glarbogård]] og [[Glarbolund]] er levende minder om det gamle, kongelige glasværk ved Ry.
-== Kilder ==
+=== Kilder ===
+C.Nyrop: Danmarks Glasindustri indtil 1750. Hist.Tidskr. Bd.5, række 1. (1879)
+Chr. Holtet: "Blade af Skanderborg bys historie". Skanderborg Amtsbogtrykkeri, 1933, s. 45-48.
+T.Jexlev, P.Riismøller, M.Schlüter: Dansk glas i renæssancetid 1550-1650. 1970. s.42-55
-"Blade af Skanderborg bys historie", Chr. Holtet. Skanderborg Amtsbogtrykkeri, 1933, s. 45-48
 [[kategori:KULTUR & FRITID]]
+[[kategori:Kulturminder]]
+[[kategori:ERHVERV]]

Personlige værktøjer

Glashytten ved Ry

Fra Skanderborg Leksikon

Nuværende version fra 29. feb 2012, 14:29

Kilder

Visninger