Hotel Lillebælt på Adelgade

Versionen fra 15. jul 2023, 11:01

Hotel Lillebelt

Der har været drevet hotel- og gæstgiveri i ejendommen Adelgade 20 siden begyndelsen af 1800-tallet. Det er derfor et af byens ældste hoteller. Hotel Lillebelts storhedstid var før og omkring år 1900. Stedet var blandt andet kendt som det eneste sted i byen, hvor man havde en ”elevator”, hvor øllet kunne hejses fra kælderen op i restauranten.

En anden bestemt del af hotellets interiør, som altid var et populært samtaleemne for stedets gæster var et stort skab, som gik igennem væggen imellem de to stuer, i stueetagen. Skabet kunne sågar åbnes fra begge stuer, og gik endda igennem loftet og op på 1. sal! Det var et fint, antikt møbel, som man mente kunne stamme fra det gamle Skanderborg slot. Der er ikke umiddelbart konkrete beviser for, hvor det stammer fra eller hvordan det er havnet i hotellet, ej heller hvad der blev af det efter hotellet overgik til privat ejendom.

Gæstgiveri

Man kan ikke med sikkerhed sige, hvornår hotellet opstod. Men den første ejer, mens bygningen fungerede som gæstgiveri var Mads Kristensen Thyboe. Han var tilflytter fra Thy og døde i 1821. Thyboes enke giftede sig med vagtmester Ole Andersen, som derved fik huset. Det er noteret, at han drev gæstgiveriet indtil 1838, hvor han sandsynligvis døde. Enken fortsatte driften af gæstgiveriet indtil sin død i 1852. Derefter fik Ditlev Christensen Høffner hotellet og driver hotellet indtil sin død i 1865, hvori gården overgik til Jørgen Chr. Lokdam.

Samlingspunkt for skanderborgensiske socialister

Den kendte arbejderfører Frederik Hertz var i Skanderborg d. 18. december 1877, hvor han talte for en lille tilhørerkreds på Hotel Lillebælt. ”Efter foredraget samledes de få socialister, der endnu var i Skanderborg, ved en bolle, hvor man mindedes fordums glimrende punkter i den jyske arbejdsbevægelses annaler”, skrev avisen Social-Demokraten om mødet. Forud for dette var der sket det, at den socialdemokratiske avis Internationale var blevet forbudt ved lov i efteråret 1873, og at socialdemokratiet som parti herefter havde det svært

Nogle årtier senere var det også netop Hotel Lillebelt, som satte scenen for indvielsen af smedene og maskinarbejderne i Skanderborgs første røde fane i 1906. Da foreningen i 1904 havde holdt deres første møde, havde det også været netop her.

Hotel Lillebelt

Navnet Lillebelt er for første gang nævnt i forbindelse med Lokdams overtagelse af gæstgiveriet. Lokdam var angiveligt meget interesseret i sundet Lillebelt så meget, at han valgte at navngive gæstgiveriet “Lillebelt”, som altså på Lokdams tid blev stavet med e fremfor det senere æ. Pudsigt - og i særdeleshed tragisk - nok, druknede Lokdam i Lillebelt i 1878.

Efter Lokdams død fik Niels Laursen hotellet. “Flabi” som han blev kaldt pga. sin hængende underkæbe, havde hotellet fra 1878 til januar 1880 hvor han solgte den til en hr. Justesen, som allerede i oktober 1881 mistede hotellet på tvangsauktion.

Andreas Blom og Peder Laursen købte herefter hotellet sammen. Aftalen var, at Laursen stod for den daglig drift. I december 1882, købte Laursen dog Blom ud af hotellet og blev eneejer af “Lillebelt” Laursen drev “Lillebelt” frem til 1895 hvor han solgte hotellet til den sidste hotelejer, Carl Schultz.

Schultz drev “Lillebelt”, frem til 1956 hvori han sælger hotellet til sin nabo Christian Jensen som var cykelhandler.

Privatbolig

D. 28. juni 1956 kunne man således læse i Skanderborg Amts Avis at Hotel Lillebælt lukkede som det fjerde hotel i Skanderborg indenfor en periode på to-tre år. De skrev historien om hvordan den 85-årige C. Schultz, som havde på salgstidspunktet haft nøglerne til bygningen i 62 år, havde solgt ejendommen til cykelhandler Christian Jensen, som ville ”inddrage den under sin forretning”.

Med salget af "Hotel Lillebælt" forsvandt byens ældste hotel- og restaurationsvirksomhed – Gæstgiveriet Jylland var indtil nedlæggelsen året gør dog sandsynligvis den ældste beværtning i Skanderborg. Der stod således: ”Hotel Lillebælts tid som restauration er umulig at gøre op i aar. Starten fortaber sig ud i en fjern fortid. Ejeren før Schultz drev den i 16 aar, og Schultz selv har været værthusholder i – 62 aar! De hyggelige smaa krostuer under den hundredeaarige kastanies vældige krone har igennem aarene taget imod mange gæster fra nær og fjern(…)”

Lukningen af hotellet kom altså på et tidspunkt, hvori mange hoteller i Skanderborg lukkede ned.

Flygtningeboliger

I år 2001 stod det klart at kommunen agtede at bruge Lillebelt til indkvartering af flygtninge i de i alt fem lejligheder, som for- og baghus indeholdte. Fra slutningen af år 2000 havde man modtaget irakiske indvandrere, og fra år 2001 kom flygtning fra Afghanistan til byen. I begyndelsen var det fortrinsvist mænd, men de søgte alle om familiesammenføring, hvorfor kommunen havde et stort behov for at finde mulige boliger til dem. Hotel Lillebelt var i brug som flygtningebolig indtil år 2006. Sælges igen I april 2006 blev Lillebælt blev solgt til et investeringsprojekt med den tinglysning, at kastanjetræet udenfor skulle bevares. Kommunen besluttede at sælge ejendommen fordi man ikke længere havde brug for at bruge den som bolig for flygtninge i Skanderborg. På salgstidspunktet var ejendommen indrettet i fem lejligheder: En i forhuset mod Adelgade på 60 kvadratmeter, en på 1. sal af forhuset på 105 kvadratmeter, en i sidehuset på 86 kvadratmeter og to lejligheder i to plan i baghuset på hver 100 kvadratmeter. Da ejendommen blev solgt i 2006 var den anset som værende af ”middel bevaringsværdi”.

I forbindelse med udbuddet blev der altså gjort opmærksom på, at kastanjetræet skulle bevares, og at der ikke i forbindelse med salget kunne gøres krav mod Skanderborg Kommune som følge af skader fra det.