Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Skanderborg Beredskabsvæsen
Fra Skanderborg Leksikon
(Versionssammenligningen medtager 10 mellemliggende versioner.) | |||
Linje 3: | Linje 3: | ||
=== Besættelsen === | === Besættelsen === | ||
- | |||
1940-1945. Kommandocentral for CB, byens civilbeskyttelse, under den daværende politistation. | 1940-1945. Kommandocentral for CB, byens civilbeskyttelse, under den daværende politistation. | ||
+ | |||
+ | [[Billede: KC.jpg|350px|thumb|left|Kommandocentralen under Skanderborg Politistation ca. 1945]] | ||
+ | |||
Linje 17: | Linje 19: | ||
- | 1952 Bunkers ved Sølund foreslås til Kommandocentral. Opgives. | + | 1952 Bunkers ved [[Sølund]] foreslås til Kommandocentral. Opgives. |
- | 1954 Forslag om Kommandocentral i kælderen under Morten Brørup Skolen. Afslag fra | + | 1954 Forslag om Kommandocentral i kælderen under [[Morten Brørup Skolen]]. Afslag fra |
Civilforsvaret | Civilforsvaret | ||
Linje 32: | Linje 34: | ||
1960 Første korps VP til kommunen. | 1960 Første korps VP til kommunen. | ||
+ | [[Billede: Bomærke.jpg|100px|thumb]] | ||
- | 1961-1962 Berlin-krise. Civilforsvarsstyrelsen foreslår Bunkers nr. 9 på Vestergade som Kommandocentral og Civilforsvarsstyrelsen bekoster indretningen. Bunkeren er opført af det tyske Luftwaffe i 1944. | + | |
+ | 1961-1962 Berlin-krise. Civilforsvarsstyrelsen foreslår [[Koldkrigsbunkeren|Bunkers nr. 9]] på Vestergade som Kommandocentral og Civilforsvarsstyrelsen bekoster indretningen. Bunkeren er opført af det tyske Luftwaffe i 1944. | ||
Linje 40: | Linje 44: | ||
1964 Civilforsvarskommissionen. Ny Civilforsvarsleder Kaj Nielsen, halvdags. Juul Rasmussen stedfortræder. Nye tjenstegrenschefer. CFF genetableres.59 frivillige. | 1964 Civilforsvarskommissionen. Ny Civilforsvarsleder Kaj Nielsen, halvdags. Juul Rasmussen stedfortræder. Nye tjenstegrenschefer. CFF genetableres.59 frivillige. | ||
+ | [[Billede:Rasmussen.jpg|250px|thumb|Beredskabschef Børge Rasmussen.Ca. 1983.]] | ||
Linje 48: | Linje 53: | ||
- | 1969 Stilling vandværk bryder sammen. CFK tilkaldes, og man pumper i 373 timer. | + | 1969 [[Stilling vandværk]] bryder sammen. CFK tilkaldes, og man pumper i 373 timer. |
Linje 97: | Linje 102: | ||
2011 Der er ca. 60 frivillige til rådighed (Brand – indkvartering, forplejning, snestorm-samarittervagter mv) | 2011 Der er ca. 60 frivillige til rådighed (Brand – indkvartering, forplejning, snestorm-samarittervagter mv) | ||
- | + | Skanderborg beredskabsvæsen har også ansvaret for de sidste to [[Beskyttelsesrum/betondækningsgrave i Skanderborg.]] | |
=== Kilde: === | === Kilde: === | ||
- | Børge | + | Børge Rasmussen: Orientering om Civilbeskyttelsen m.v. i Skanderborg-området. Skanderborg historiske Arkiv. |
+ | |||
+ | |||
+ | [[kategori:SAMFUND]] |
Nuværende version fra 11. nov 2015, 12:02
Indholdsfortegnelse |
Tidslinie for Kommandocentralen og Beredskabet i Skanderborg Kommune.
Besættelsen
1940-1945. Kommandocentral for CB, byens civilbeskyttelse, under den daværende politistation.
Den kolde Krig
1948 ”Påskekrise” medfører forhøjet beredskab.
1950 Korea-krigen. Beredskabet i Skanderborg øges, der søges frivillige.
1952 Bunkers ved Sølund foreslås til Kommandocentral. Opgives.
1954 Forslag om Kommandocentral i kælderen under Morten Brørup Skolen. Afslag fra
Civilforsvaret
1956 Ungarn og Suez-krise. Byrådet indkalder alle TJC. Børge Rasmussen bliver chef for Civilforsvarets Brandtjeneste. Der melder sig ca. 20 frivillige.
1958 Børge Rasmussen bliver deltids brandinspektør.
1960 Første korps VP til kommunen.
1961-1962 Berlin-krise. Civilforsvarsstyrelsen foreslår Bunkers nr. 9 på Vestergade som Kommandocentral og Civilforsvarsstyrelsen bekoster indretningen. Bunkeren er opført af det tyske Luftwaffe i 1944.
1963 Kommandocentralen tages i brug. Nyt politirum bygges til. Nødstrøm, vandboring, kloak.
1964 Civilforsvarskommissionen. Ny Civilforsvarsleder Kaj Nielsen, halvdags. Juul Rasmussen stedfortræder. Nye tjenstegrenschefer. CFF genetableres.59 frivillige.
1966 VP § 7 og § 31 uddannelser i gang. Skanderborg – Odder – Horsens.
1967 Der modtages en del statsmateriel (brand-redning-forplening.)
1969 Stilling vandværk bryder sammen. CFK tilkaldes, og man pumper i 373 timer.
1970 Kommunesammenlægning.
1972 Ny fælles Brand- og CF Station tages i brug.
1973 Fælleskontor: Lis Rydahl ½ dags. Børge Rasmussen depotm.
1974 Kaj Nielsen siger op. Børge Rasmussen bliver Civilforsvarsleder med Knud Rørvang som stedfortræder.
1975-1990 Der af holdes med FRV i Kommandocentral Signal- og planspiløvelser.
1978 Aftale mellem Skanderborg, Ry og Hørning om fælles Civilforsvar.
1982 Brand- og Civilforsvar sammenlægges. Beredskabskommision med egen forvaltning
(Brand, Civilforsvar, Civilt beredskab.)
1983 Der udarbejdes for de tre kommuner Beredskabsplaner Krigs og Civile beredskab. (Grundlag: 2 uger optakt. 4 uger med krig, 2 uger genopbygning!)
1987 Rørvang rejser, som stedfortræder ansættes Bjarne Vinther.
1989 Århus Amt lukker sygehuset. Der udarbejdes en nødplan. Ny depotbygning til
CF materiel.
1990 Opbrud i Østlandene. Beredskabet består af: ca. 750 personer M/K heraf 110 frivillige., der er PERMOKO og MOMOKO. KC er i brug til den sidste dag med øvelser. Varsling ved politiet forholdet over for hjemmeværnet har i Skanderborg været OK. Beredskabet er overført til Forsvarsministeriet.
Efter Den kolde Krig
1991 Beredskabet overgår til centralforvaltningen.
1995 Børge Rasmussen går på pension, Bjarne Vinther bliver Beredskabschef. Kommandocentralen står i dag, som da sidste øvelse blev afholdt.
2011 Der er ca. 60 frivillige til rådighed (Brand – indkvartering, forplejning, snestorm-samarittervagter mv)
Skanderborg beredskabsvæsen har også ansvaret for de sidste to Beskyttelsesrum/betondækningsgrave i Skanderborg.
Kilde:
Børge Rasmussen: Orientering om Civilbeskyttelsen m.v. i Skanderborg-området. Skanderborg historiske Arkiv.