Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Thorvald Ussing

Fra Skanderborg Leksikon

Linje 81: Linje 81:
Skanderborgleksikon.dk
Skanderborgleksikon.dk
 +
 +
 +
[[kategori:PERSONER|Ussing, Thorvald. Boghandler]]

Versionen fra 12. sep 2013, 11:32

Thorvald Ussing.Den første boghandler i Skanderborg.

Den første virkelige boghandler i Skanderborg var min oldefader Thorvald Ussing, Han var født i Ribe d.25. januar 1830 og døde d. 1. juni 1871 i Skanderborg. Han var søn af hospitalsforstander ved Ribe Kloster, Overretsprokurator Theodosius Ussing og Cathrine Rotmand Kaalund og blev uddannet som bogbinder hos Termansen i Ribe. Senere arbejdede han som bogbinder i København i et par år inden han etablerede sig som bogbinder og boghandler i Skanderborg. Her byggede han ejendommen på den nuværende adresse, Adelgade 55.

Thorvald Ussing giftede sig i 1859 med sin niece Camilla Cathinka Ussing født i 1841.


”Aar 1856 d. 1. August blev Raadstueretten sat på Raadstuen. Fremstod hr. Bogbindermester Ussing af Skanderborg og fremlagde en Attest fra boghandler Eibe i Kjøbenhavn og hvorefter denne attesterer, at Ussing hos ham har sat sig ind i de til Boghandelen hørende Forretninger. Derefter begjærdede Ussing at vinde Borgerskab som Boghandler. Da Magistraten intet skjønnede imod denne Begjæring at nære, blev han edfæstet og remitteret. A.F. Bülow.”

Thorvald Ussing.Thorvald Ussing udgav selv sine digte.

Huset til boghandelen i Adelgade bygges samtidigt med nr. 51 og 53.

Foruden sin beskæftigelse med forretningen udgav Ussing flere af sin egne digtsamlinger og fortællinger.”Originale Digte og Fortællinger” udkom i 1855 og 1867,og er i hans egen smukt udførte indbinding i familiens eje.

Efter Thorvalds Ussings død i 1871 førte hans enke Camilla Ussing, forretningen videre med David Davidsen (1850-1906) som bestyrer, idet hans fader, Peder Davidsen, måtte tage proforma borgerskab.

Camilla afhændede forretningen til David Davidsen i 1872 for 3500 RD, og efter hans død drev hans enke og døtrene forretningen videre i kort tid. I 1908 overtog Aage Hansen forretningen. Han mageskiftede i 1912 med P.H. Raae fra Silkeborg, som ejede forretningen indtil 1941. Forretningen blev herefter overtaget af Anna M. Møller. Hun var tidligere elev i forretningen og førte den videre under navnet Anna Møllers Boghandel, P.H. Raaes Efterfølger. Bogladen blev overtaget af Jørgen Schmidt i 1980 og ophørte i 1985,hvor forretningen blev flyttet til modsatte side af gaden (Adelgade 82).

Louise Johanne Ussing datter af Thorvald Ussing skriver om sin barndom I Skanderborg:

Faders to brødre var begge præster, men da farfar blev sindssyg måtte Thorvald i bogbinderlære hos Lerche i København. Han havde gået på latinskolen og kunne flere sprog. Moder også; de var begge meget kloge. Han gik for student og spillede komedie på Kasino i København. Det var hans agt at han ville på Det Kongelige Teater. Han skulle have været til prøve og debuteret i Aladdins rolle, men tabte lysten da hans fætter billedhugger Stephan Ussing døde i den unge alder og de var meget sammen. Fader var ikke rask. Han var opereret for strubetæring på Hospitalet i København. Han blev hæsere med tiden og kunne ikke passe forretningen, men havde en dygtig svend i Davidsen. Medens fader var raskere havde jeg børneselskab med nogle bekendte fra den korte tid jeg gik i skole.

Fader legede ordsprogslege med dem og vi trak lotteri om genstande fra butikken. De var glade for at besøge os. De fik jo først chokolade med kringle og mere; om aftenen smørrebrød og saft eller afbrændt rødvin. Da jeg blev større lærte jeg at lave små bøger på værkstedet med læderryg , hjørner og kulørt papir på siderne og lærte at hæfte dem. Jeg fik 4 skilling pr. styk. Da jeg blev ti år indtraf den sørgelige tid da fadere blev sygere og den 1.juni døde han. Moder sørgede meget og græd både dag og nat, så det var jo trist at høre på.

(Uddrag af ”Eders Bedstemoders Livserindringer fra min Barndom” håndskrevet af Johanne Louise Ussing, gift Kastrup og renskrevet af Knud W. Kastrup)


Kunstmaler Stephan Ussing, søn af Thorvald Ussing, skriver om boghandelen i Skanderborg:

”Da min gode far fik privilegium som den første og eneste boghandler i min fødeby Skanderborg, byggede han sig, med pekuniær bistand, et net lille hus til boghandel og beboelse på hovedgaden. Huset, som var indeklemt mellem et gæstgiveri og en urmager, var på to etager. En høj stue og en første sal. Taget havde tre tagvinduer til gård og gade, som gav lys til et stort rummeligt loft, var tækket med røde tagsten. En murstensskorsten tronede på tagryggen. Første salens vinduer var indfattet i hvide afpudsede vinduesrammer.

Et vindue over indgangsdøren hørte til dagligstuen, de andre til stadsstuen, hvis ene vindue var smykket med en af jern smedet lille blomsteraltan med røde begonier og grønne blade, som så festligt ud. Der var håndbroderede gardiner bag alle vinduer. Stueetagen var dækket af en glat cement afpudset facade i gulgrøn farve, med et mørkere farvet gråt fodstykke, hvorimod første salen var i mørkerøde fugede mursten. I stueetagens facade var to store vinduer med hvide markiser. Under hver butiksrude var der et kældervindue. Til højre en dobbeltfløjet indgangsdør, egetræsmalet, hvortil førte to stentrin. En lille rød postkasse pyntede facaden og lyste som en lille blomst. Over indgangsdøren var indsat en navneplade med hvide bogstaver på mørk grund, hvor man læste: Thorv. Ussing. Mellem butiksvinduerne var malet med sirlige sorte bogstaver på facaden: Bog, Papir, Kunsthandel og mellem rude og dør: Nips og Legetøj, Tapeter.

På loftet, med tre tagvinduer, var indrettet et lille gæsteværelse og oplagsplads for kulørt papir og skønne, farvede skindstykker bestemte for bogbinderiet.

Bag boghandelen til gårdsiden lå et lille kontor med indgang til lejebiblioteket, som hovedsageligt bestod af dansk litteratur, men også verdenslitteraturens stor navne var repræsenteret i oversættelser. En trappe gik fra lejebiblioteket ned til bogbinderiet, hvor en svend og forgylder var i travl virksomhed med at indbinde bøger.

Husets kælder var rummelig. Foruden bogbinderiet var der brændselskælder og viktualiekælder bag køkkenet, som fik lys fra kældervinduerne mod gaden. En trappe fra køkkenet førte op til beboelserne på første sal. Dermed være Fars lille nette boghandlerhus præsenteret.

Til huset hørte en lille brolagt gård, afspærret med plankeværk til genboerne, gæstgiveriet og urmageren. I gårdens midte var en gammel brønd, hvorfra morgen og aften en spand i lænke blev hejst op med køligt, friskt vand. En retirade havde også plads i gården, og et stort skur med halvtag til brug for haveredskaber og tomme pakkasser.

Et lavt hvidmalet stakit og en tjørnehæk adskilte gård fra haven, som var bred og lang med blomsterrabatter og frugttræer, og en køkkenhave med solbær, ribs og stikkelsbærbuske og rigeligt forsynet med kartofler, ærter og rabarber og hvad der ellers hører en anstændig køkkenhave til. Et net lille lysthus stod under et stort æbletræ, hvis æbletunge grene var tyngede af frugt.Bag haven, som var afgrænset med hyldetræer og tjørnehæk lå rebslager Grønnings rebslageri, hvor tosse Bertel med sin lange næse og ringe forstand drejede hjulet.

Bag reberbanen lå markedspladsen, og bag markedspladsen strakte sig enge og kornrige marker helt op til Skanderborg vejrmølle, som lå højt ved landevejen på toppen af en bakke.

Da huset stod færdigt, pudset og malet, beboelsen møbleret og den fornemme velforsynede boghandel lukket op for publikum, giftede far sig med sin niece Camilla Cathinca, datter af maler og fotograf Johan Ludvig Ussing og Christence Nielsine Ussing, min fars søster.

Camilla var født i 1841 i Randers og var således 18 år, da hun i 1859 indgik ægteskab. Far satte pris på mors intelligens og livlighed. Han var en alvorlig, klog og stille mand, altid venlig, altid med smil. Under Fars læretid i København var hans omgangskreds digtere, mange kunstnere, billedhuggere og malere, som alle i tidens løb blev professorer. Fars åndelige liv var kunst og poesi. Selv skrev han digte, og med ildhu til teatret efterstræbte han at blive skuespiller på det kongelige teaters scene.

Med teaterchefen Hauchs velvilje indstuderede han Hakon Jarl, men aldrig blev far den stolte Hakon Jarl, så lidt som skuespiller. Han faldt til ro som boghandler i den lille by Skanderborg og fortsatte trofast med sine digte, værnede om dem og udgav dem alle i to bind på eget forlag.

Far kom fremmed til byen og var en fremmed, men vandt mere og mere fodfæste, blev agtet og æret, thi han var en venlig omgængelig mand med et venligt sind mod alt og alle. Skønt tiderne var strenge og fattige efter en treårskrig, var boghandelen i god trivsel. Folk fik trang til at købe bøger.

Salget gik jævnt, ej blot med bøger og papir, men også med nips og legetøj. Bogbinderiet blomstrede op, og lejebiblioteket blev flittigt besøgt, thi udlån fra lejebibliotek var ganske nyt i min fødeby.

Vel var der blevet fred i landet, men en ny krig nærmede sig. Krigsskyerne svævede over riget og da den folkekære Kong Frederik VII døde i 1863 besteg Christian IX tronen, modtaget med lunkenhed og mistro som tysksindet prins. Han blev vort land en trofast konge og døde i høj alder elsket og højagtet af alt fok i kongeriget.

I 1864 brød krigen ud. Den ulykkelige krig, hvor tapre danske soldater drog bort fra felten under folkets hån, udmattede, trætte og udslidte med enden ud af bukserne. Uro og ængstelse for fremmede troppers indmarch greb folket. Guld, sølv og kostbarheder blev nedgravet i haverne for ikke at blive fjendens bytte. Mor og far samlede alle danske landkort for at gemme dem i skjul for fjendehånd. Krigsrygter fløj fra hus til hus og alle ventede i frygt og spænding den fjendtlige indmarch og ventede ikke forgæves.

Far var ikke ukendt med krigen. Under treårskrigen 48-50 meldte han sig til dansk krigstjeneste som 18 års frivillig, sejrsbevidst og modig og drog til armeen i en flok ligeså krigsbegejstrede unge mænd. En nat stod han vagt ved Dannevirke med gevær i arm. Natten var mørk, med månen skjult bag skyerne. Han øjnede en sort skikkelse, som sneg sig omkring. Var det en fjende? Han råbte an feltråbet: Hvem der? Men der lød intet feltråb, kun en fjern raslen i græsset. Han lagde gevær til kind, skød og ramte, men det var ingen fjendtlig officer, den kugle traf. Det var kun en kalv. Far største bedrift i treårskrigen.

Der blev våbenhvile og der blev fred. Krigsjublende soldater drog hjem fra krig og blev modtagne i hovedstaden med folkets hædrende jubel, thi dansken vandt.”


Kilder:

Knud William Ussing Kastrup: Thorvald Ussing. Upubliceret manuskript 2013.

Oplysninger om Thorvald Ussings nedsættelse som bogbinder og boghandler og familiære oplysninger er indhentet på Skanderborg Lokalarkiv med stor tak for hjælpen.

I Samlingen til Skanderborg bys historie I, Indbyggere i Skanderborg 1583-1900, udarbejdet af overretssagfører Chr. Holtet, Skanderborg, omtales Thorvald Ussings bogbinderi og boghandel.

Bladet Boghandleren 13.årgang nr. 32-32 aug. 1956 og www.boghandlereidanmark.dk

Skanderborgleksikon.dk

Powered by MediaWiki