| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Ulrik Christian Gyldenløve
Fra Skanderborg Leksikon
| (Versionssammenligningen medtager 4 mellemliggende versioner.) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| - | Ulrik Christian Gyldenløve (7.4.1630, Jægersborg – 11.12.1658) var lensmand 1657-1658. | + | [[Fil:UlrikChristianGyldenLoeveWuchters.jpg|thumb|300px|Portræt af Ulrik Christian Gyldenløve af Abraham Wuchters]] |
| + | '''Ulrik Christian Gyldenløve''' (7.4.1630, Jægersborg – 11.12.1658) var [[Lensmænd & amtmænd|lensmand]] på [[Skanderborg Slot]] i 1657-1658. | ||
| - | + | ==Biografi== | |
Han var uægte søn af [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4. Christian 4.] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Vibeke_Kruse Vibeke Kruse]. Kongen holdt meget af sønnen, og forærede ham allerede fra barnsben en store mængde jordegods. Af alle kongens gaver var det dog [http://da.wikipedia.org/wiki/Ulriksholm Ulriksholm] – opkaldt efter selvsamme søn – der var den største. Formynder og bestyrer af ejendommene blev først [[Anders Bille]] til [http://da.wikipedia.org/wiki/Damsbo Damsbo], og herefter Steen Eriksen Bille til Kjærsgaard. Det var dog den senere sjællandske bisp, [http://da.wikipedia.org/wiki/Jesper_Brochmand dr. Jesper Brochmand], som tog sig af Gyldenløves opdragelse og boglige uddannelse, indtil han som 12-årig kom på [http://da.wikipedia.org/wiki/Sor%C3%B8_Akademi Sorø Akademi]. Allerede som 14-årig blev han udnævnt til ritmester, og året efter førte han sit eget rytterkompagni under [http://da.wikipedia.org/wiki/Torstenssonsfejden Torstenssonsfejden]. I 1648 rejse han udlands og blev væk fra fædrelandet i syv år, hvor han bl.a. kæmpede for den spanske hær i Flandern. | Han var uægte søn af [http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4. Christian 4.] og [http://da.wikipedia.org/wiki/Vibeke_Kruse Vibeke Kruse]. Kongen holdt meget af sønnen, og forærede ham allerede fra barnsben en store mængde jordegods. Af alle kongens gaver var det dog [http://da.wikipedia.org/wiki/Ulriksholm Ulriksholm] – opkaldt efter selvsamme søn – der var den største. Formynder og bestyrer af ejendommene blev først [[Anders Bille]] til [http://da.wikipedia.org/wiki/Damsbo Damsbo], og herefter Steen Eriksen Bille til Kjærsgaard. Det var dog den senere sjællandske bisp, [http://da.wikipedia.org/wiki/Jesper_Brochmand dr. Jesper Brochmand], som tog sig af Gyldenløves opdragelse og boglige uddannelse, indtil han som 12-årig kom på [http://da.wikipedia.org/wiki/Sor%C3%B8_Akademi Sorø Akademi]. Allerede som 14-årig blev han udnævnt til ritmester, og året efter førte han sit eget rytterkompagni under [http://da.wikipedia.org/wiki/Torstenssonsfejden Torstenssonsfejden]. I 1648 rejse han udlands og blev væk fra fædrelandet i syv år, hvor han bl.a. kæmpede for den spanske hær i Flandern. | ||
I 1654 kaldte [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_3. Frederik 3.], Gyldenløves halvbror, ham hjem fra udlandet, da udsigten til krig i Danmark kom nærmere. Gyldenløve blev udnævnt til generalmajor, deltog i [http://da.wikipedia.org/wiki/Karl_Gustav-krigene Karl Gustav-krigene] og fik først Hald og senere [[Skanderborg Slot]] i forlening. Han døde som 28-årig generalløjtnant under Anden Karl Gustav-krig – ikke under krigshandlinger, men af en febersygdom, som halvsøsteren [http://da.wikipedia.org/wiki/Leonora_Christine Leonora Christine] kaldte for ”en rasende og fortvivlet sygdom”. | I 1654 kaldte [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_3. Frederik 3.], Gyldenløves halvbror, ham hjem fra udlandet, da udsigten til krig i Danmark kom nærmere. Gyldenløve blev udnævnt til generalmajor, deltog i [http://da.wikipedia.org/wiki/Karl_Gustav-krigene Karl Gustav-krigene] og fik først Hald og senere [[Skanderborg Slot]] i forlening. Han døde som 28-årig generalløjtnant under Anden Karl Gustav-krig – ikke under krigshandlinger, men af en febersygdom, som halvsøsteren [http://da.wikipedia.org/wiki/Leonora_Christine Leonora Christine] kaldte for ”en rasende og fortvivlet sygdom”. | ||
| + | |||
| + | [[Gunde Rosenkrantz]] efterfulgte Gyldenløve i Skanderborg. | ||
| Linje 11: | Linje 14: | ||
"Dansk biografisk Lexikon", Carl Frederik Bricka (red.). 1. udg., bind 6, s. 340-347 | "Dansk biografisk Lexikon", Carl Frederik Bricka (red.). 1. udg., bind 6, s. 340-347 | ||
| - | [[Kategori:PERSONER]] | + | [[Kategori:PERSONER|Gyldenløve, Ulrik Christian]] |
| - | [[Kategori:Lensmænd]] | + | [[Kategori:Lensmænd|Gyldenløve, Ulrik Christian]] |
Nuværende version fra 5. apr 2023, 13:33
Ulrik Christian Gyldenløve (7.4.1630, Jægersborg – 11.12.1658) var lensmand på Skanderborg Slot i 1657-1658.
Biografi
Han var uægte søn af Christian 4. og Vibeke Kruse. Kongen holdt meget af sønnen, og forærede ham allerede fra barnsben en store mængde jordegods. Af alle kongens gaver var det dog Ulriksholm – opkaldt efter selvsamme søn – der var den største. Formynder og bestyrer af ejendommene blev først Anders Bille til Damsbo, og herefter Steen Eriksen Bille til Kjærsgaard. Det var dog den senere sjællandske bisp, dr. Jesper Brochmand, som tog sig af Gyldenløves opdragelse og boglige uddannelse, indtil han som 12-årig kom på Sorø Akademi. Allerede som 14-årig blev han udnævnt til ritmester, og året efter førte han sit eget rytterkompagni under Torstenssonsfejden. I 1648 rejse han udlands og blev væk fra fædrelandet i syv år, hvor han bl.a. kæmpede for den spanske hær i Flandern.
I 1654 kaldte Frederik 3., Gyldenløves halvbror, ham hjem fra udlandet, da udsigten til krig i Danmark kom nærmere. Gyldenløve blev udnævnt til generalmajor, deltog i Karl Gustav-krigene og fik først Hald og senere Skanderborg Slot i forlening. Han døde som 28-årig generalløjtnant under Anden Karl Gustav-krig – ikke under krigshandlinger, men af en febersygdom, som halvsøsteren Leonora Christine kaldte for ”en rasende og fortvivlet sygdom”.
Gunde Rosenkrantz efterfulgte Gyldenløve i Skanderborg.
Kilder
"Dansk biografisk Lexikon", Carl Frederik Bricka (red.). 1. udg., bind 6, s. 340-347
