Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Holger Ottesen Rosenkrantz

Fra Skanderborg Leksikon

Holger Ottesen Rosenkrantz (1517 – 4.3.1575) var lensmand 1560-1573.

Han var søn af Otte Holgersen Rosenkrantz, men faren døde da Holger Rosenkrantz var barn, og han kom derfor i huset hos Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø. Denne slægtning var blevet hofmester for prins Hans, som på dette tidspunkt var udset til at skulle efterfølge Frederik 1., og Holger Rosenkrantz blev derfor opdraget sammen med prinsen på Nyborg Slot.

Efter at have gjort tjeneste ved udenlandske fyrsters hof vendte han i 1537 tilbage til Danmark. Han var allerede en vellidt og højtagtet mand i landets og kongens tjeneste, og som kun 25-årg i 1542 var han blevet forlenet med Vordingborg Slot. I 1543 var han en af lederne i toget til Sverige for at hjælpe Gustav Vasa under Dackefejden, og bagefter blev han udnævnt til hofmarskal. Denne titel beholdte indtil han i 1548 giftede sig med sin første hustru, Mette Movridsdatter Krognos, og flyttede ind på Boller.

I 1551 ombyttede han Vordingborg Len med Bygholm ved Horsens, og blev således knyttet til Jylland. Året efter blev han udnævnt til rigsråd, og efterfølgende var Holger Rosenkrantz aktiv i stort set alle magtfulde hverv på denne tid, ikke mindst i det jyske. Han havde allerede haft et godt forhold til Christian 3., men fik et endnu bedre og tættere forhold til Frederik 2. Da den unge konge i 1560 besluttede at omdanne Øm Kloster til kongeslottet Emborg forlenede han det til Rosenkrantz. Øm Kloster blev dog hurtigt opgivet som jagtslot, og byggematerialerne herfra blev brugt til den store ombygning af Skanderborg Slot, som Rosenkrantz havde fået i forlening, og endelig blev Voer Kloster lagt ind under Bygholm. Holger Rosenkrantz havde således næsten hele egnen under sig, og Skanderborg Slot blev Frederik 2.s foretrukne opholdssted. Rosenkrantz var en højtagtet mand i hele riget, og spillede f.eks. en central rolle under Den Nordiske Syvårskrig. I 1567 blev han desuden udnævnt til statsholder i Nørrejylland, hvilket var en meget magtfuld position.

Efter at have været enkemand i et årti - hvor han dog nåede at få tre børn født uden for ægteskab - giftede han sig i 1568 med den 24-årige Karen Gyldenstjerne, og erhvervede sig St. Hans Kloster i Horsens. Den yngste søn fra dette ægteskab, Frederik, var blevet navngivet efter kongen, som selv var til stede ved dåben i Skanderborg Slotskirke. På højden af sin magt var Rosenkrantz herre til Boller og Rosenvold, statsholder i Nørrejylland og lensmand på Skanderborg, Bygholm og St. Hans Kloster.

I 1573 besluttede Frederik 2. imidlertid, at han ville opholde sig mere i Skanderborg, og mente tilsyneladende, at slottet var for småt til dem begge, for han udnævnte den lavere adelsmand Claus Nielsen Glambech til ny lensmand. Rosenkrantz blev med kort varsel bedt om at forlade slottet, og han må betragtes som værende faldet i kongelig unåde. Samme år blev han dog udnævnt til rigsmarsk, og fortsat betroet diplomatiske opgaver. Rosenkrantz døde to år efter, og blev begravet i Uth Kirke ved Boller.


Kilder

"Dansk biografisk Lexikon", Carl Frederik Bricka (red.). 1. udg., bind 14, s. 236-240

"Skanderborg", Herbert Madsen, Niels Gjersing, F.G.F. Stellfeld. Centraltrykkeriet i Skanderborg, 1983, s. 15-16

Powered by MediaWiki