Jutta af Sachsen

Jutta af Sachsen var dronning af Danmark fra 1241 til 1250 gennem ægteskab med kong Erik 4. ”Plovpenning” af Danmark. Hun var datter af hertug Albrecht 1. af Sachsen og Agnes af Babenberg.

Biografi

Jutta blev gift med Erik i 1239, og har besiddet Skanderborg Slot med dets tilliggender i egnen, formentlig til eget underhold. Eriks regeringstid var præget af konflikt med hans brødre Abel og Christoffer, og landet lå praktisk taget i borgerkrig. Jutta har benyttet sin magtstilling på slottet til at sikre sig selv og kronen de nødvendige ressourcer ved at sende sine tropper ud for at beslaglægge forsyninger.

Ifølge Øm Klosters Krønike tog hendes mænd dagligt fra munkenes ladegård i Taaning, og Jutta skulle have truet gårdens bestyrer, lægbroderen Oluf Kviter, samt abbeden Jens med vold hvis ikke de overgav det, hun ønskede. Krøniken fortæller videre, at når munkene bragte korn fra deres gårde i Djursland til Øm, havde Jutta lagt adskillige baghold langs vejen. Munkene blev yderligt forskrækkede efter at have hørt om Abels nedbrænding af nonneklostret i Vissing. Derfor besluttede abbed Jens og munkene at blokere kanalen ”Asgård” med træstammer og pæle, og de ødelagde eller sank alle deres egne både så Juttas mænd ikke kunne bruge dem til at føre forsyninger eller andre koster væk. Derudover gemte de deres overskydende klæder og fødevarer i tårnet på klosterkirken.

Således fremstilles dronning Jutta i hvert fald i Øm Klosters Krønike. Det er svært at sige, om fremstilling er helt sandfærdig. Den passer i hvert fald med et tilbagevendende motiv i krøniken, nemlig at munkene i Øm kommer under angreb af magtfulde verdslige kvinder der vil klostret ondt. Dette motiv stemmer overens med munkenes opfattelse af kvinder som værende grundlæggende syndige, beregnende og manipulerende. Dermed ikke sagt, at kronens soldater ikke kunne være barske og voldsomme i deres inddrivelse af indtægter.

I al fald blev munkene i Øm fri for dronning Jutta i 1250, da kong Erik blev myrdet på vegne af Abel. Enkedronningen Jutta vendte tilbage til Sachsen og giftede sig med en ny mand, grev Burchard af Rosenburg.

Bibliografi

Kilder

• Olrik, Jørgen. Øm Klosters Krønike. Exordium Carae Insulae. Historisk Samfund for Aarhus Stift, 1932

Litteratur

• Mollerup, Lene. ”Hellige mænd og stærke kvinder”. Kvindeliv i Skanderborg-området, red. Charlotte Abildgaard Paulsen, Museum Skanderborg, 2015, s. 17-28
• Pajung, Stefan og Esben Alrectsen. ”Jutta af Sachsen”. Den Store Danske, sidst tilgået 23/3 2023, [1]