Kai Henning Bothildsen Nielsen

Kai Henning Bothildsen Nielsen (1919-9.5.1947) var en dansk nazist og en af de mest berygtede kollaboratører i Danmark under besættelsen. Bothildsen var mest aktiv i Aarhus, men opererede også i andre byer i Jylland, inklusiv Skanderborg.

Kai Henning Bothildsen Nielsen

Fra maler til kollaboratør

Bothildsen var medlem af Peter-gruppen (også kendt under navnet “Brøndum-banden”), som var en del af Schalburgkorpset. Korpset bestod af danske nazister og var oprettet for at modarbejde den danske modstandsbevægelse. Herfra kommer udtrykket “Schalburgtage” eller “Schalburgaktioner” som betegner Schalburg-medlemmers angreb mod den danske befolkning, som straf for modstandsbevægelsens sabotage.

Allerede i 1938 blev Bothildsen medlem af DNSAP og han blev udlært som malersvend i 1939. I 1941 fik han militærtræning ved Waffen-SS i Tyskland. Han forsøgte at komme i militærtjeneste i Waffen-SS, men blev afvist pga. dårlige lunger og tænder. I 1942 blev han en del af det nyoprettede Schalburgkorps efter opfordring fra SS. I januar 1944 blev han en del af Peter-gruppen, som skulle stå for korpsets modterror mod den danske befolkning.

Bothildsens aktioner i Skanderborg

Efter en sabotageaktion i Skanderborg d. 29. november 1944 blev en transformatorstation ødelagt, så hele Skanderborg by, inklusiv Luftwaffes hovedkvarter i Skanderborg Dyrehave og Sølund, var uden strøm i flere dage. Bothildsen, som i forvejen var kendt i Skanderborg fra sine dage som malersvend i byen, blev sendt dertil natten mellem d. 7. og 8. december for at begå Schalburgtage. Bothildsen og hans kompagnoner sprængte Skanderborg Amts Bogtrykkeri og Pøhlsgård boghandel i luften. Eksplosionen gjorde også skade på 44 andre ejendomme i den nordlige ende af Adelgade.

Selvom dette var de første og eneste Schalburgtage-gerninger i Skanderborg under krigen, så skulle Gestapo angiveligt have planlagt at sende Bothildsen til byen for at myrde borgmesteren Olaf Nielsen i november 1944. Bothildsen og Nielsen kendte hinanden fra dengang Bothildsen stadigvæk var malersvend i Skanderborg. Han havde udført noget tapetsererarbejde for borgermesteren, men var kun ansat i en kort periode, da “ingen kunne lide den rødhårede malersvend.” [Klostergaard, 1995, s. 63] Borgmesterens navn var opført på en personliste, som Bothildsen havde fået godkendt af den tyske sikkerhedschef i Danmark, Otto Bovensiepen, som passende ofre, når byen ved lejlighed skulle straffes. Dette fandt dog ikke sted, da Gestapo-ordren blev destrueret, da engelske bombefly bombede Gestapos jyske hovedkvarter d. 31. oktober 1944.

Efter krigen

Efter befrielsen forsøgte Bothildsen at skjule sig fra modstandsfolkene, men blev allerede arresteret 11. maj 1945. Han blev sammen med seks andre danske medlemmer af Peter-gruppen henrettet 9. maj 1947 i et arkitekttegnet skur på voldområdet ved Christianshavn.

I alt havde Bothildsen begået 57 drab, været med til ni drabsforsøg og havde deltaget i 116 schalburgtagehandlinger, fem togattentater samt tre røverier. Ifølge en mentalerklæring var han godt begavet og var derfor hverken sindssyg eller åndssvag. Han blev dog beskrevet som følelseskold, fanatisk, egocentrisk og nærtagende. Han angrede intet. Tværtimod følte han, at han blot gjorde sin tjeneste, da han havde svoret en ed til Hitler. Hans sidste ord var henvendt til henrettelsespelotonen: “Giv agt. Fyr!”[1]

Bibliografi

• Jyllands-Posten. “En Grimme Karl.” 4. marts 2008. Sidst tilgået 24-04-2023.

https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/ECE4463187/en-grimme-karl/

• Klostergaard, Kaj. SKANDERBORG - en by under besættelsen 1940-45. Scandane, 1995.

• Petersen, Hans. “Massemorderen fandt nye veje: Han var en forsmået hævner.” Århus Stiftstidende, 25. oktober 2020. Sidst tilgået 24-04-2023. https://stiften.dk/aarhus/massemorderen-fandt-nye-veje-han-var-en-forsmaaet-haevner

• Tamm, Ditlev. Retsopgøret efter besættelsen. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 1984.