| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Kosmorama
Fra Skanderborg Leksikon
Se evt. hovedartikel Biografer i Skanderborg
Aktiv: 7. juli 1908 til 26. oktober 1950 – Adresse: Adelgade 123 (ændret fra 119)
De første år
Efter at gennem godt et år at have vist film for skanderborgenserne på Hotel Phønix, slog Kosmorama 7. juli 1908 dørene op til en helt ny og til formålet indrettet biografsal i Adelgade 119 (i dag Adelgade 123). Adressen var hjemsted for Skanderborgs eneste biograf frem til slutningen af oktober 1950, hvor den flyttede over gaden til det nyligt opførte bygningskompleks ”Mindet” og samtidig skiftede navn til Kino-Teateret.
Personkredsen bag selskabet Kosmorama, i tidsrummet omkring åbningen i Adelgade 119, var formodentlig Chr. Sørensen, L. Bisa, Jens Hansen og detailhandler Morten Peder Hansen, den sidste var bestyrer af biografen. Det var disse fire personer som, i en artikel i Skanderborg Amts Avis den 2. juni 1908, takkede de lokale myndigheder og ejerne af bygningen for den velvilje de havde mødt i forbindelse med etablering af biografen. I samme artikel udtrykte de ønsket om, at salen ville falde i kundernes smag og at de ville besøge den i stort antal, de var nemlig som de selv udtrykte det; ”… ikke gaaede af Vejen for at bringe forholdsvis betydelige pekuniære Ofre, for at Salen, saavel i dekorativ som sanitær henseende, kunde blive hyggelig, smuk og tiltalende.” Amts Avisens beskrivelse, et par dage senere, vidner om en smuk biograf, der levede fuldt op til tidens tekniske standarder. Salen var opbygget som et amfiteater med behagelige siddeplader, den havde elektrisk lys og såvel den som indgangen var smukt dekoreret med billeder fra hele verden lavet af den århusianske teatermaler Emil Poulsen. Derudover var der i salens længde et forhæng bag dette stod klaveret, som Frk. Bigo gennem mange år passede, og de drenge, der var ansat til at lave lyd og sælge programmer havde deres mange instrumenter og diverse anordninger. Blandt disse drenge fandt man blandt andet en ung malermester Peder Pedersen.
Postmester Johannes Hansen havde også en stor andel i hvad der foregik i Kosmorama, han var meget film interesseret og var blandt andet storaktionær i det store internationalt kendte filmstudie Fotorama A/S i Aarhus. Johannes Hansen og Fotorama ejede fra 1918 og frem til 1951 en stor andel af den bygning biografen lå i, resten ejede biografdirektør Jørgensen. Det var formodentlig denne personkreds der stod bag den store ombygning og renovering biografen gennemgik i sommeren 1918. Salen blev udvidet til godt 150m2, men forbedret siddekomfort gjorde at kapaciteten alligevel måtte reduceres til cirka 200 personer. Det var dog kun ganske kort tid skanderborgenserne kunne nyde deres biograf, efter et par uger med fulde huse måtte den, ligesom stort set resten af al offentligt liv, lukke ned til langt hen i efteråret, den spanske syge, en særdeles ondartet pandemisk influenza, hærgede ikke kun i Skanderborg og Danmark, men også resten af verden.
Biografernes udvikling i 1920’erne og 30’erne
I løbet af de godt 42 år Kosmorama holdt til i Adelgade 123 udviklede biografforestillingerne sig meget. I starten bestod hvor en forestilling hovedsagelig af flere korte film aktualitet og fiktion blandet mellem hinanden, over årene blev filmene længere og de dokumentariske produktioner gled mere og mere i baggrunden.
En af de andre revolutioner skete i slutningen af 1920’erne starten af 30’erne, det var her tale- og tonefilmen begyndte at vinde frem og mange biografejere blev tvunget til store investeringer for at være konkurrencedygtige. Tale- og tonefilmen havde premiere i Skanderborg den 29. september 1931. Biografdirektør Jørgen Jørgensen benyttede denne lejlighed til at udskifte hele det tekniske anlæg i biografen, han købte et B&O anlæg til godt 7.000 kr. (ca. 260.000 kr. i 2011), en investering Amts Avisens udsendte medarbejder i en anmeldelse dagen efter var meget begejstret for. Han konstaterede desuden at man i samme omgang havde malet biografen om.
Komforten for biografgængerne blev også bedre med tiden. I forbindelse med at Direktør Jørgensen i 1943 skulle have fornyet sin bevilling til at drive biograf frem til 1948 hos Justitsministeriet (det nationale bevillingssystem blev indført i 1922, før det var biografer lovgivningsmæssigt sidestillet med markedsgøgl og var underlagt de stedlige politimyndigheder) blev enkelte stolerækker polstrede og der blev indført nummererede pladser i hele salen, således at der kunne reserveres pladser. Samtidig blev biografdirektøren pålagt at foretage en ombygning, udvidelse og modernisering af biografen inden to år, såfremt forholdene ikke lagde hindringer i vejen, det sidste var sandsynligvis en af hovedårsagerne til biografens flytning til Mindet i 1950.
Kosmoramas persongalleri
Blandt de personer der satte deres præg på biografmiljøet i Skanderborg i perioden kan nævnes Biografdirektør Jørgen Jørgensen, hans hustru Anna Jørgensen, filmoperatøren Jens Sørensen, denne blev ansat til at passe teknikken i 1910 og kunne ved biografens flytning i 1950 fejre sit 40 års jubilæum, samt billetkontrolløren Johannes Rasmussen som mangen en skarnsknægt nok havde deres hyr med. Hans søn Viktor overtog senere faderens job i Kino-Teateret.
Jørgen Jørgensen overtog biografen fra M.P. Hansen 1. april 1911 og drev den frem sin død 11. februar 1945. M.P. Hansen var dog ikke færdig med biografer, efter Skanderborg rejste han til Rønne, hvor han havde købt en større biograf. At Jørgen Jørgensen var i stand til at drive Kosmorama i godt 34 år, med to verdenskrige, store økonomiske kriser og skiftende lovgivning på området, viser noget om hans forretningssans, engagement og tilpasningsevne.
De sidste år af sit liv var Jørgen Jørgensen dog så svækket af sygdom, at hustruen Anna måtte drive biografen. Efter hans død overtog hun, efter udbudsrunde med fem andre ansøgere, hans biografbevilling og drev Kosmorama indtil flytningen til Mindet i 1950, hvorefter hun fortsatte som direktør for Kino-Teateret.
Allerede ved Anna Jørgensens overtagelse af Kosmorama var der krav om forbedringer af biografforholdene i Skanderborg, således havde det som sagt været en forudsætning for den fornyelse af biografbevillingen hendes mands havde fået i 1943, da der ikke var sket væsentligt i sagen i 1945, kan det formodes at det må have været en forudsætning fra kommunens side for, at hun kunne overtage bevillingen. I Januar 1946 var planen klar, et nyt byggeri på Niels Ebbesens Minde, bestående af lejligheder, hotel, forretninger og en topmoderne biograf, statstilskuddet til opførelsen blev hurtigt indhentet, men mangel på byggematerialer og forskellige klausuler på byggegrunden gjorde at den nye biograf først stod færdig sidst i oktober 1950.
Kilder:
Skanderborg Amts Avis & Skanderborg Social-Demokrat fra årene 1908 til 1950.
