Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Markvard Rostrup

Fra Skanderborg Leksikon

Markvard Rostrups segl

Markvard Rostrup ”den unge” var en holstensk adelsmand fra 1300-tallet, som besad adskillige herregårde i Jylland samt Skanderborg len.

Indholdsfortegnelse

Biografi

Markvard kom af slægten Rastorf, som formenes at have oprindelse i godset af samme navn ved Preetz i Holsten. Slægten kom til Danmark i starten af 1300-tallet, hvor navnet Rastorf fordanskedes til Rostrup. Markvard var måske søn af Gotskalk Rostrup, hvis denne Gotskalk altså ikke er forvekslet med Markvards søn i kilderne. Han havde også broren Ivan. Mange holstenske slægter indvandrede til hertugdømmet Slesvig og det danske rige i disse årtier.


I 1332 var næsten hele Danmark blevet pantsat til de holstenske grever Gerhard 3. og Johan 3., hvorved Gerhard, den såkaldt ”kullede greve”, besad den reelle regeringsmagt over Vestdanmark, idet han havde Nørrejylland og Fyn i pant. Markvard blev på et tidspunkt mellem 1332 og 1340 så gjort til lensmand på Skanderborg Slot, og besad den administrative, juridiske og militære øvrighed i egnen på vegne af grev Johan. Skanderborg Slot var nemlig en af de få fæstninger i Jylland, som tilhørte Johan, og ikke Gerhard. Markvard var i første omgang gift med Cecilie, datter af Laurids Trugotsen, hvorved han fik ejerskab over herregården Åkjær og en andel af Gylling, men også Kjærsgårde og Svinballe i Hundslund Sogn. Han ejede desuden herregården Sejlstrupgård i Børglum Herred. I 1335 fik Markvard tilskødet gods i "Bække Skørring", formentlig et sted i Skjørring Sogn, af en Anders Knudsen ved Framlev herredsting. På det tidspunkt kaldtes han blot væbner, men han fik sidenhen også ridderslaget.


I februar 1340 var Gerhard dog i gang med forhandlinger om at lade hertug Valdemar af Slesvig, den forhenværende konge af Danmark, overtage hans herredømme over Nørrejylland. Da Skanderborg tilhørte Johan, blev dette dog udtrykkeligt udeladt af overdragelsen. Men inden dette kunne blive til noget, blev Gerhard myrdet i Randers af væbneren Niels Ebbesen i april samme år. I maj, lige efter mordet, forhandlede Valdemar Atterdag med Gerhards sønner om at blive konge af Danmark. Aktstykkerne fra disse forhandlinger viser, at Valdemar skulle garantere, at han ikke ville fratage Markvard og hans arvinger nogle af deres panter i Nørrejylland før han havde indløst dem.


I mellemtiden drog Niels Ebbesen og hans hær sydpå og belejrede hen mod november Skanderborg Slot. Det var formentlig stadig Markvard, som var lensmand på slottet, og besætningen formåede at sende bud efter forstærkninger. Disse kom fra Fyn, anført af Gerhards søn Henrik 2., og med disse forstærkninger udefra gjorde besætningen et udfald med belejrerne. Ved slaget på Manbjerg 2. november dræbte de så Niels Ebbesen.


I 1347 var Markvard stadig aktiv i egnen; han skødede bl.a. en gård i Hårup i Tyrsting Herred til Voer Kloster. I 1351 gjorde adskillige jyske adelsmænd, Markvard formentlig iblandt dem, oprør mod kong Valdemar og gik i forbund med Gerhards sønner, greverne Henrik og Claus af Holsten. Oprøret blev afsluttet ved et forlig mellem kongen, greverne og oprørerne ved Vindinge Å i 1353. I forliget garanterede kong Valdemar igen at han ikke ville beslaglægge Markvard, blandt andres, gods. Det var netop Valdemars stræben efter adelens gods, som var en faktor bag dette oprør. Måske er noget af Markvards gods blevet beslaglagt op til oprøret, eller i løbet deraf.

Familie

Markvard var først gift med Cecilie Lauridsdatter af Gylling, med hvem han fik børnene:

  • Kirstine
  • Elsebe, gift med væbneren Jes Alisen
  • Silæ, gift med Ove Krabbe
  • Gotskalk

Siden blev han gift med Margrethe ”fra Tyskland”, med hvem han fik børnene:

  • Claus
  • Benedikt
  • Margrethe
  • Beate

Bibliografi

Kilder

  • Danmarks Riges Breve. 2:11, nr. 193, nr. 226; 3:1, nr. 10-11, nr. 40-41; 3:2, nr. 418-419; 3:4, nr. 44; 4:6, nr. 697
  • Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, 1. rk. Udg. Kristian Erslev, Anna Hude og William Christensen, 1-4, København, 1894-1912. Nr. 1709 og 1726

Litteratur

  • Danmarks Adels Aarbog 1912, red. Hans Rudolf Hiort-Lorenzen og Anders Thiset, København, 1912, s. 415-417
  • "Landefredsforordningen 1360". Danmarkshistorien.dk, sidst tilgået 30/3 2023, [1]
  • Albrectsen, Esben. ”Den holstenske adels indvandring i Sønderjylland i det 13.-14. århundrede”. Historisk Tidsskrift 13:1, 1974, s. 81-152
  • Albrectsen, Esben. ”Gerhard 3.” Den Store Danske, sidst tilgået 29/3 2023, [2]
  • Dzeko, Nedim, m.fl. ”Niels Ebbesen, ca. 1300-1340”. Danmarkshistorien.dk, sidst tilgået 29/3 2023, [3]
  • Klitgaard, Carl. ”Sejlstrup Slots Historie 1335-1685”. Historiske/Jyske Samlinger 4:5, 1939-1940, s. 252-289
  • Knudsen, Regnar. ”Aakærdalens Gaader”. Østjysk Hjemstavn, 1945, s. 9-19
Powered by MediaWiki