Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Ry Marina

Fra Skanderborg Leksikon

Ry marina, som vi kender den i dag, er anlagt i flere omgange, men dens eksistens udspringer af det der fra begyndelsen blev kaldt Ry bådehavn eller ganske enkelt bare Bådepladsen.

Indholdsfortegnelse

Planlægningen og etableringen af Ry Bådehavn

Den oprindelige bådeplads, blev anlagt på initiativ fra Ry Håndværker- og Borgerforening, som mente det var vigtigt for byens borgere, at de havde adgang til et rekreativt område, hvor de kunne komme, og hvor de der havde både, kunne opankre disse. Det blev derfor besluttet på den ekstraordinære generalforsamling, som foreningen afholdt den 4. august 1920, at opkøbe Rasmus Jakobsens ejendom, som lå, så der fra grunden var direkte adgang til Lillesø. Jorden der hørte til ejendommen var med adgangen til søen, yderst velegnet til det forehavende, som Håndværker- og Borgerforeningen, havde sat sig for. I begyndelsen af september 1920 overtog foreningen endnu et stykke jord ved Lillesø. Et område, der stødte op til det de tidligere havde erhvervet sig. En investering der først og fremmest blev foretaget, for at opnå søret til så stort et område som muligt.

Allerede ved Håndværker- og Borgerforeningens ordinære generalforsamling den 25. april 1921, kunne man informere om, at der nu i forbindelse med de erhvervede områder ved Lillesø, var anlagt planering og bolværk. Dermed var der plads til, at der kunne ligge en snes både opankret. Den nyanlagte bådeplads var dog ind til videre forbeholdt foreningens medlemmer, som så til gengæld skulle betale en leje for at have deres både liggende. For både med en værdi på under 1000 kr. kostede det indehaveren 10 kr. at have den liggende i bådehavnen sommeren igennem, mens det for både med en værdi der oversteg 1000 kr. kostede 20 kr. for opankringsplads sommeren over.

Bådehavnens udvikling frem til 1960’erne

I de efterfølgende år fungerede pladsen til alles tilfredsstillelse, og det var derfor også kun nødvendigt med mindre reparationer og forbedringer for at vedligeholde pladsen. Blandt andet etablerede man i 1933 et betonbolværk og i 1936 var man nødt til at udskifte en bro, da der var gået råd i den gamle. Ved foreningens efterårsgeneralforsamling i 1937 vedtog man dog at indlede nye byggeprojekter i forbindelse med bådepladsen. Det nye tiltag var opførelsen af en såkaldt ”…combineret kiosk- og nødtørftsanstalt…”, som stod færdig i april 1938. Bådepladsen var hermed blevet et godt aktiv, ikke bare for medlemmerne af Ry Håndværker- og Borgerforeningen, som nu havde ordentlige forhold for opankring af deres både, med også for resten af byens indbyggere og udenbys turister der kunne drage fordel af de rekreative områder omkring pladsen, hvor der praktisk talt altid var aktivitet i sommerhalvåret.

Omkring 1940 begyndte der at vise sig tegn på, at indtægterne fra bådepladsen og havnekiosken var for nedadgående. Dette skyldtes nok især, at kommunen nu også havde fået oprettet bådepladser, som det imidlertid var gratis at benytte sig af, hvorfor en del af bådejerne foretrak at benytte sig af disse pladser i stedet for. Dette betød, at det efterhånden var svært at holde balance i regnskabet for bådepladsen ved Lillesø. Man forsøgte dog at holde gejsten oppe i foreningen, og i 1944-45 foretog man derfor også en grundig og tiltrængt renovering af pladsen.

Fra og med 1954, begyndte der at komme mindre bygninger på pladsen i form af bådehuse. Derudover gav Håndværker- og Borgerforeningen Ry Roklub lov til at opføre deres klubhus på området, hvis de til gengæld ville stå for at holde pladsen i stand. Søerne omkring Ry var på dette tidspunkt blevet et stadigt mere og mere populært udflugtsmål for turister, hvilket selvfølgelig ikke kunne undgå at komme bådepladsen til gode. Det var derfor efterhånden også blevet nødvendigt med en udvidelse af anlægget. I forbindelse hermed, meldte Silkeborg Motorbådsklub, som var en af kunderne til bådepladserne i havnen, sig på banen. Klubben erklærede, at de var villige til at medvirke til udvidelsen af bådepladsens kapacitet, hvis klubbens medlemmer til gengæld kunne benytte sig af broerne i forbindelse med deres motorsejlads. Trods en del diskussion, endte man dog i foreningen med at tage i mod motorbådsklubbens tilbud, og den 26. oktober 1961, kunne man meddele, at udvidelsen og istandsættelsen var afsluttet. Som følge af renoveringerne så man sig dog nødsaget til, at forhøje den leje, man indkrævede for bådpladserne. Det betød, at der herefter kostede 20 kr. for medlemmer og 30 kr. for ikke-medlemmer at leje sig ind i havnen.

Udbygning af bådehavnen

Op gennem 60’erne var der foruden de løbende renoveringer og forbedringer et stadigt stigende behov for flere og flere opankringspladser i forbindelse med bådehavnen. I 1969, var antallet af både ved bådepladsen i Ry således vokset til 38. Dette var dog alle bådejere det hørte til i byen, idet der ganske enkelt ikke var plads at tilbyde til sejlere der kom udefra. En umiddelbar udvidelse af pladsen var dog ikke på dette tidspunkt muligt.

I 1974 skete der dog endelig noget, der forhåbentlig én gang for alle, kunne hjælpe Ry Bådehavn af med de pladsproblemer, de havde kæmpet med i flere omgange. Man havde fra Håndværker- og Borgerforeningens side indledt forhandlinger med kommunen om udvidelse af havnen, idet man fra foreningens side ikke mente det var deres ansvar at åbne nye havne. Der lå på dette tidspunkt 46 både i havnen, men der var stadig 15 der stod på venteliste for at få en plads, og stadig flere kom til. Løsning blev, at Ry Håndværker- og Borgerforening, fik bevilliget et lån, der gjorde det muligt, at foretage en fuld udbygning af havnen, så den skulle nå op på at kunne rumme 150 både.

I 1977, var man efter anlæggelse af nye flydebroer nået op på at kunne rumme 121 både i havnen. Alle pladserne var dog stadig optaget af Ry-boere, hvilket betød, at de 59 bådejere fra andre byer, der stod på venteliste til en plads i havnen, stadig måtte udvise stor tålmodighed. I forbindelse med udbygningerne blev kontingentet for brug af havnen fastsat til efterfølgende at være 250 kr. årligt, foruden et engangsbeløb i indskud på 500 kr.

Fra bådehavn til Ry Marina

Det var ikke kun Ry Bådehavn udseende og størrelse der ændrede sig i forbindelse med de ombygninger der blev foretaget, også navnet blev et andet. Det officielle navn for havneanlægget var nu Ry Marina. Selvom der var sket mange ændringer siden 1920 hvor bådepladsen var blevet anlagt, var det stadig Ry Håndværker- og Borgerforening, der var ejere. Og selvom økonomien i marinaen igen var sund begyndte man alligevel at gå med tanker om at afhænde foretagendet. Foreningen spurgte derfor i begyndelsen af 1982 Ry Bådelaug, om man her mente der var grundlag for at gøre marinaen til en selvejende institution. Ideen blev bakket op og man gik derfor i forhandlinger med bådelauget om overdragelsen. Det kom dog til at vise sig ikke at blive så ligetil, da også kommunen meldte sig på banen med et ønske om at overtage marinaen, for derved at bevare adgang til de rekreative områder på stedet. Efter lange forhandlinger i flere omgange, blev enden på det hele dog, at marinaen overgik til at være en selvejende institution, men med det forbehold, at kommunen skulle have indflydelse på driften og offentligheden desuden skulle have fri adgang til området. Dermed var Ry Håndværker- og Borgerforening fra den 1. april 1983, efter 63 års ejerskab, ikke længere ejere af Ry Marina, den tidligere Ry Bådehavn.

Kilder

Poulsen, Poul Porskjær: Godt tjent med navnet Ry. Ry håndværker- og borgerforening i 100 år. Ry Bogtrykkeri, Ry 1994.

Powered by MediaWiki