Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Skanderup Kirke

Fra Skanderborg Leksikon

Skanderup Kirke ca. 1860

Skanderup Kirke er opført omkring midten af 1100-tallet og beliggende i Skanderborg under Skanderup Sogn.

Allerede fra Valdemarstiden var kirken kongelig ejendom, og patronatsretten tilhørte de skiftende konger frem til 1699, hvorefter patronatsretten og kirketienden – men dog ikke kaldsretten – blev solgt til sognepræsten i Fruering-Vitved, Hans Lønborg. Gennem 1700-tallet havde kirken skiftende private ejere, før den omkring år 1800 blev solgt til sognebeboerne, og i 1909 overgik til selveje.

I 1500-tallet blev Stilling Kirke anneks til Skanderup Kirke, og Skanderups præst skulle efter opførelsen af Slotskirken i 1582 betjene alle tre kirker. Skanderup Kirke fungerede dog fortsat som sognekirke for indbyggerne i den lille by Skanderborg ved Skanderborg Slot, men grundet pladsmangel i kirken og en dårlig vejføring fra Skanderborg til Skanderup fik skanderborgenserne fra og med 14. oktober 1699 kongelig tilladelse til at afholde gudstjeneste i slotskirken, og i 1773 – fem år efter nedrivningen af slottet – blev også Slotskirkegården anlagt.

Skanderup Kirke var oprindelig forholdsvis lille, og bestod af et mindre skib, kor med apsis og et vesttårn. Mange danske kirker blev udvidet i senmiddelalderen, og det gjaldt også Skanderup Kirke. Bl.a. blev skibet udvidet mod vest med to fag og et styltetårn, og den øverste del af vesttårnet blev nedrevet, i dag fines der kun rester tilbage heraf. Omtrentlig samme tid blev våbenhuset tilføjet. Efter reformationen blev kirken kun genstand for mindre ombygninger, hvilket formentlig skyldes, at den kom til at stå i skyggen af slotskirken efter dennes opførelse. Der gennemførtes dog flere istandsættelser, og i 1741 tilføjede daværende ejer af Skanderup Kirke, krigs- og landkommisær Hans Folsach, det spir, som man i dag kan se på styltetårnet. Ved 1900-tallets begyndelse lå kirken fortsat ret isoleret, men i løbet af 1900-tallet blev den omgivet af den voksende Skanderborg by.

Kirken blev i løbet af 1900-tallet omsluttet af Skanderborg by, her fotograferet i 1970'erne

Kirkerummet bærer i dag præg at, at mange velstående 1600 og 1700-tals borgere med tilknytning til Skanderborg eller slottet ønskede at blive husket af eftertiden; både ved at udsmykke kirken med deres epitafer, og ved at skænke forskellige gaver til kirken, såsom altertavlen fra 1650, skænket af skriveren på Åkær Peder Pedersen Borum og hustru, prædikestolen fra 1653, skænket af slotsskriveren Clemend Clemendsen og hustru, og gaverne fra Hans Folsachs svigerforældre og daværende kirkeejer, krigsråd Chr. Knudsen Gyberg og hustru, der i 1730'erne bl.a. skænkede kirken et alterklæde, en lysekrone og en klokke.

I 1962-64 gennemførtes endnu en istandsættelse, hvilket gav kirken dens nuværende udseende. Det var også under denne sidste store restaurering, at kirkens oprindelige romanske kalkmalerier med sjældne motiver fra de apokryfe skrifter om apostlene Paulus og Petrus (Peter) blev afdækket. Af middelalderligt inventar er kun lidt bevaret: En romansk døbefont af granit, en klokke fra ca. 1450-75, og en alterdisk fra begyndelsen af 1500-tallet, men alterdisken var desværre blandt de mange klenodier, der blev stjålet fra kirken ved et tyveri i 2003.





Kilder

"Danmarks Kirker: Skanderup, Stilling, Fruering, Vitved". Nationalmuseet, 1988

"Kirketyveri fortsat uopklaret", Leif Kiil Sørensen. Kristeligt Dagblad, 27. december 2003

Powered by MediaWiki