| Navigation | Vedligeholdelse | Seneste ændringer | Sidelister | Værktøjer |
Personlige værktøjer
Otte Nielsen (Rosenkrantz)
Fra Skanderborg Leksikon
Otte Nielsen (Rosenkrantz) (ca. 1395-1477) var en dansk adelsmand, rigsråd og lensmand i 1400-tallet. Han var en afgørende figur i Rosenkrantz-slægtens opstigen til magtens tinder og blev en af Danmarks mægtigste mænd.
Indholdsfortegnelse |
Biografi
Baggrund og magtstigning
Otte var født til den jyske slægt, som siden kom til at hedde Rosenkrantz. Han ejede en del af Rosenkrantzernes djurslandske herregård Hevringholm, men kom gennem ægteskabet med Else Holgersdatter (Krognos) i besiddelse af herregården Bjørnholm. Han opnåede en stor magtstilling i Østjylland som lensmand og ved at købe sig til et omfattende godskompleks. På det rigspolitiske niveau blev han medlem af rigsrådet under kong Erik af Pommern, som han siden var med til at afsætte i 1439. Otte var blandt rigsråderne, som indkaldte Christoffer af Bayern til tronen, og denne gjorde ham i 1444 til rigshofmester, det højeste embede i riget, og han fik også det store Kalø Len, som han besad indtil 1467.
Fejden med Jens Iversen (Lange) og relationen til klostrene
Ifølge det langt senere Danske Atlas skulle Otte have været lensmand på Skanderborg Slot i 1452, men det er uvist, om dette er korrekt. I al fald blev hans søn Erik Ottesen omkring samme tid lensmand her, formentlig efter ægteskabet med Sophie, datter til den forhenværende lensmand Henrik Knudsen (Gyldenstjerne). Hvis Otte har besiddet lenet, så har det været en kort omgang.
I 1454-1459 lå bisp Jens Iversen (Lange) af Århus i en voldelig fejde med Otte og Erik over en række konfliktpunker. Han havde i 1454 klaget til paven over, at Rosenkrantzerne og deres allierede havde forbrudt sig på hans ejendom og autoritet. En af klagerne lød på, at Otte, Henrik, abbed Ove Jensen af Øm Kloster og formentlig Erik havde hjulpet munken Anders Mogensen med at afsætte abbeden Godske i Voer Kloster og overtage hans stilling. Interesserne i denne sag har nok omhandlet fiskegårdene ved Vosgårde, som havde tilhørt det nedlagte Vissing Kloster, og som bisp Jens gjorde krav på. Anders Mogensen har nok hævdet Voers ret til gårdene, mens Godske har været imødekommende overfor bispens krav. Som Voers patroner har Rosenkrantzerne og Henrik støttet Anders, og abbed Ove har ligeledes ønsket at svække bispens magt i nærområdet.
Paven stævnede de anklagede til en retssag med bisp Jens under forsæde af bispen af Ratzeburg og dekanen i Lübeck. Dette viser, hvor stor magt en mand som Otte havde over de danske domstole, hvorfor bisp Jens hellere ville appellere direkte til paven. Lige lidt hjalp det, for ingen af de anklagede virker til at have imødekommet indstævningen. Bisp Jens tabte retten til fiskegårdene, samt de fleste andre konflikter der udgjorde hans fejde med Rosenkrantzerne.
Senere liv og yderligere relationer med klostre
Otte understøttede mange religiøse stiftelser, herunder Maria Magdalene Kirke ved Ryomgård og Mariager Kloster. I Skanderborg-egnen understøttede han også forskellige klostre, foruden det førnævnte Voer Kloster. I 1455 er Jes Kande, prioren for Ring Kloster, med til at besegle en skødning af jordegods til Otte. Otte havde også på et uvist tidspunkt pantsat en gård i Østre eller Vestre Lisbjerg Herred til Ring Kloster.
Otte er tilsyneladende løbet ind i et problem ved overtagelsen af Bjørnholm. Øm Kloster mente nemlig, at Bjørnholm i sin tid var bygget på jord, der tilhørte klostret. Derfor måtte han og abbed Niels af Øm ride markskel, dvs. markere grænserne mellem markerne for at understrege hvilken jord der tilhørte hvem. Der er dog ikke tegn på, at der kom en reel konflikt ud af sagen.
Bibliografi
Kilder
- Den Danske Atlas 4. Ved Erik Pontoppidan og Hans de Hofman, København, 1768 (genoptryk ved Rosenkilde og Bagger, 1968)
- De ældste danske Archivregistraturer 1. Udg. T.A. Becker, København, 1854, s. 271
- De ældste danske Archivregistraturer 2. Udg. T.A. Becker, København, 1860, s. 99
- Repertorium diplomaticum regni Danici mediaevalis. Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen med Udtog af de hidtil utrykte, 2. rk. Udg. William Christensen, 1-9, København, 1928-1939. Nr. 523
Litteratur
- Bøjstrup, Erik. "Munke og adel i grænsestrid". Østjysk Hjemstavn 68, Ry, 2003, s. 88-96
- Netterstrøm, Jeppe Büchert. Fejde og magt i senmiddelalderen. Rosenkrantzernes fejder med biskop Jens Iversen og Lage Brok 1454-1475, Landbohistorisk Selskab, Auning, 2012
- Netterstrøm, Jeppe Büchert. "Otte Nielsen (Rosenkrantz), ca. 1395-1477", Danmarkshistorien.dk, sidst tilgået 3/4 2023, [1]
