Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Leegårdslyst

Fra Skanderborg Leksikon

m
 
(Versionssammenligningen medtager 4 mellemliggende versioner.)
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Fil:Leegårdslyst.jpg|thumb|350px|Soldater udklædt til fastelavn, stående foran Leegårdslyst ca. 1920]]
Leegårdslyst blev opført i 1794, og er beliggende vest for [[Vrold]], [[Skanderup Sogn]].
Leegårdslyst blev opført i 1794, og er beliggende vest for [[Vrold]], [[Skanderup Sogn]].
-
 
Gården blev opført af [http://da.wikipedia.org/wiki/Kammerr%C3%A5d kammerråd] [[Poul Christian Leegaard]], søn af [[Anna Marie Leegaard]] og stedsøn af byfoged [[Ulrik Christian Tolstrup]]. Gennem tiden har gården haft mange forskellige ejere, eksempelvis [http://da.wikipedia.org/wiki/Premierl%C3%B8jtnant premierløjtnant] [[Vilhelm Ferdinand Bruun]], som købte ejendommen i 1833. Under hans ejerskab opholdte kronprins [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_7. Frederik] (d. 7.) sig ofte på Leegårdslyst.
Gården blev opført af [http://da.wikipedia.org/wiki/Kammerr%C3%A5d kammerråd] [[Poul Christian Leegaard]], søn af [[Anna Marie Leegaard]] og stedsøn af byfoged [[Ulrik Christian Tolstrup]]. Gennem tiden har gården haft mange forskellige ejere, eksempelvis [http://da.wikipedia.org/wiki/Premierl%C3%B8jtnant premierløjtnant] [[Vilhelm Ferdinand Bruun]], som købte ejendommen i 1833. Under hans ejerskab opholdte kronprins [http://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_7. Frederik] (d. 7.) sig ofte på Leegårdslyst.
Linje 6: Linje 6:
Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Napoleonskrigene Napoleonskrigene] var spanske tropper indkvarteret på gården i 1808, og i juli 1849, under [http://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen Treårskrigen], lå her 200 tyske soldater.
Under [http://da.wikipedia.org/wiki/Napoleonskrigene Napoleonskrigene] var spanske tropper indkvarteret på gården i 1808, og i juli 1849, under [http://da.wikipedia.org/wiki/Tre%C3%A5rskrigen Treårskrigen], lå her 200 tyske soldater.
-
Oberst Julius Høegh-Guldberg kunne desuden i 1832 berette, at der ved Leegårdslyst lå en stor [http://da.wikipedia.org/wiki/Langdysse langdysse], som var blevet udhulet af ejeren og brugt til fåresti. Én af stenene fra langdyssen blev senere opstillet i [[Dyrehaven]] og brugt til [[Poul Langballes Minde]].
+
Oberst Julius Høegh-Guldberg kunne desuden i 1832 berette, at der ved Leegårdslyst lå en stor [http://da.wikipedia.org/wiki/Langdysse langdysse], som var blevet udhulet af ejeren og brugt til fåresti. Én af stenene fra langdyssen blev senere opstillet i [[Skanderborg Dyrehave]] og brugt til [[Poul Langballes Minde]].
Linje 12: Linje 12:
-
”Hjelmslev Herred”, Chr. Heilskov. I: Aarhus Stifts Aarbøger, 1920, s. 104-105
+
"Hjelmslev Herred", Chr. Heilskov. I: Århus Stifts Årbøger, 1920, s. 104-105
-
”Skanderborgs historie”, L. Thane. 1908, s. 66
+
"Skanderborgs historie", L. Thane. 1908, s. 66
Linje 21: Linje 21:
-
”Familien Leegaards optegnelser”, Poul Christian Leegaard & Knud Nielsen Leegaard (afskrift fra 1907 af Chr. Heilskov, findes på [[Skanderborg Historiske Arkiv]])
+
"Familien Leegaards optegnelser", Poul Christian Leegaard & Knud Nielsen Leegaard (afskrift fra 1907 af Chr. Heilskov, findes på [[Skanderborg Historiske Arkiv]])
 +
 
 +
 
 +
[[kategori:STEDER]]
 +
 
 +
[[kategori:Bygninger]]

Nuværende version fra 25. mar 2011, 10:10

Fil:Leegårdslyst.jpg
Soldater udklædt til fastelavn, stående foran Leegårdslyst ca. 1920

Leegårdslyst blev opført i 1794, og er beliggende vest for Vrold, Skanderup Sogn.

Gården blev opført af kammerråd Poul Christian Leegaard, søn af Anna Marie Leegaard og stedsøn af byfoged Ulrik Christian Tolstrup. Gennem tiden har gården haft mange forskellige ejere, eksempelvis premierløjtnant Vilhelm Ferdinand Bruun, som købte ejendommen i 1833. Under hans ejerskab opholdte kronprins Frederik (d. 7.) sig ofte på Leegårdslyst.

Under Napoleonskrigene var spanske tropper indkvarteret på gården i 1808, og i juli 1849, under Treårskrigen, lå her 200 tyske soldater.

Oberst Julius Høegh-Guldberg kunne desuden i 1832 berette, at der ved Leegårdslyst lå en stor langdysse, som var blevet udhulet af ejeren og brugt til fåresti. Én af stenene fra langdyssen blev senere opstillet i Skanderborg Dyrehave og brugt til Poul Langballes Minde.


Kilder

"Hjelmslev Herred", Chr. Heilskov. I: Århus Stifts Årbøger, 1920, s. 104-105

"Skanderborgs historie", L. Thane. 1908, s. 66


Henvisninger

"Familien Leegaards optegnelser", Poul Christian Leegaard & Knud Nielsen Leegaard (afskrift fra 1907 af Chr. Heilskov, findes på Skanderborg Historiske Arkiv)

Powered by MediaWiki