Flere værktøjer
 
Personlige værktøjer

Ry

Fra Skanderborg Leksikon

Smedekrigen med Rye Mølle ca. 1910.

Ry Stationsby er en relativt ung by, kun ca. 150 år gammel. Men i området omkring den nuværende by, har der været beboelse længe før det.


Indholdsfortegnelse

Siim

Landsbyen Siim udgør i dag et lille udkantshjørne af Ry by, men inden stationsbyen blev anlagt, var det i Siim man havde placeret områdets bebyggelse. I området er der bronzealderhøje, men navnet Siim menes at stamme fra jernalderen, hvorfra man også har fundet beboelsesspor. Forstavelsen ”Si-” kan være afledt af ”sig” som betyder fugtig lavning eller dal, eller af ”sæ”, som betyder sø. Endelsen kan være afledt af ”-hem”, som betyder hjem, bygd eller bebygget område. Landsbyen ligger lige op til et større moseområde, der måske tidligere har været en sø.

Siim nævnes første gang i 1338 i et skøde fra Øm Kloster. Op gennem middelalderen dukker Siim indimellem op; en birkefoged kom fra landsbyen, og i 1617 knyttes Rye Mølle også til stedet. I 1738 udskiftede man markerne omkring landsbyen, hvorfra et meget velbevaret udskiftningskort findes. Gårdene forblev dog i første omgang samlet i landsbyen, og flyttede ikke ud. Først i løbet af 1800-tallet blev der etableret gårde rundt omkring i landskabet. I 1875 købte 3 gårdmænd et hus i landsbyen og etablerede en friskole, for at børnene ikke måtte helt til Firgårde for at modtage undervisning.

Udsigt fra Kyhns Minde ca. 1910.


Ry Stationsby

I 1868 blev det vedtaget at anlægge en jernbane mellem Skanderborg og Silkeborg. I 1870 opførte man stationsbygningen i et trafikknudepunkt på Siim mark – det eneste sted med landevejsforbindelse gennem de mange omkringliggende søer. Stationen var en 5. klasses station, men ekspedition, ventesal og forstanderbolig. Til sammenligning, var stationerne i Skanderborg og Silkeborg af 3. klasses grad. Ruten blev åbnet den 2. maj 1871, og i sammen forbindelse havde et ægtepar fra Svejstrup etableret en gæstgivergård, det senere Ry Hotel, og købmandsbutik nær stationen.

Bebyggelsen spredtes langs vejene ved stationen, og byen voksede. Samtidig faldt befolkningstilvæksten i den tidligere store handelsby, nabobyen Gl. Rye.

I 1881 droppede Rye Mølle kornmølleriet til fordel for papirfremstilling, til gengæld overtog den nyopførte Nymølle kornmølleriet samtidigt. I 1897 udvidede Ry Mølle med en træskofabrik med industriel produktion.

Ry stationsby ca. 1910.

Befolkningen i stationsbyen voksede, og var alsidigt sammensat af både håndværkere og handelsmænd. I 1883 fik man etableret et forsamlingshus, og kort tid efter, i 1886, oprettede man en privatskole, Ry Skole, i byen. Også gæstgivergården nød godt af udviklingen – turisterne begyndte at dukke op for at nyde naturen eller deltage i folkemøderne på Himmelbjerget. En del malere, blandt andet Vilhelm Kyhn, besøgte ofte området for at male den smukke natur. I 1910, syv år efter hans død, opstillede man en mindesten over Vilhelm Kyhn, byens gudfader, på udsigtspunktet Lynghoved. I 1892 etableredes Ry Højskole, med Helge Hostrup i spidsen som forstander.


Det 20. århundrede

Ved århundredeskiftet var byen ved at vær så veletableret, at man ønskede et politisk organ der kunne skabe modvægt til det landsby-dominerede sogneråd. Derfor dannede man i 1895 Ry Håndværker og Borgerforening. Her iværksatte man med det samme etableringen af Ry Teknisk Skole og få år senere fulgte etableringen af byens første bibliotek efter.

I løbet af 1900-tallets første år besluttede man, at byen nu havde en sådan størrelse, at den burde have egen kirke. I 1903 tog Dansk Kvindesamfunds Ry afdeling initiativ til oprettelsen af en ”forening til opførelse af en kirke i Ry”. I 1908 fik man sat kirkeprojektet på finansloven, mod at lokalbefolkningen selv kunne skaffe minimum 2.000 kroner – foreningen skaffede 3.500, og i 1909 stod Ry Kirke færdig.

I 1903 åbnede ”Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse” et kvindesanatorium i byen, ledet af doktor Isager, der havde skrevet doktorafhandling, om ”tuberkulosens optræden på landet”. I 1912 åbnede ”Plejehjemmet for uhelbredelige tuberkulosepatienter” i den nordlige del af byen.

Anpartsselskabet Rye Mølles Fabrikker A/S blev dannet i 1917 med det formål at ”forpagte og drive det under Rye Mølle hørende landbrug, aalefiskeri, andet fiskeri, træskofabrikation og elektricitetsværk, anlæg af savværk og imprægneringsanstalt af granstænger samt handel” – der var altså tale om store investeringer!

Byen voksede fortsat; de velstillede borgere byggede store villaer med haver ned til søen, mens de mindre bemidlede var fordelt i de mange arbejderkvarter der var opstået. I 1945 oprettedes Ry Andelsboligforening med det formål at opføre gode, billige boliger til den fortsat voksende befolkning. I 1950 boede der 1.567 personer i byen, og allerede i 1961 var tallet steget til 2.006 personer. I løbet af 1970erne udbyggedes store områder med parcelhuse, til de mange borgere. Boligbyggeriet fortsætter og i starten af det nye årtusinde påbegyndte man et stort byudvidelses-projekt ved Kildebjerg, der skal rumme både erhvervs-, fritids- og arbejdsliv.

I 2007 blev Ry kommune en del af Skanderborg Kommune.

Se også tidslinjen for Ry 1942-1996

Kilde:

”Ry/Siim – Historisk Beskrivelse, landskab og bebyggelse” – Ry Kommune ca. 1982

Powered by MediaWiki