Skanderborg Amtsgård

Versionen fra 24. sep 2015, 06:57

Adelgade 19, Byfoged Baggers gård og Skanderborg Amtsgård.

Byfoged Baggers Gård var og er en imponerende bygning – byens første 2-etagers bygning opført i 1804. Bygningen er i det ydre stort set uændret. Gården kaldes også Amtsgården fordi den fra 1825 – 1965 var bolig og kontorer for skiftende Amtmænd. Foto 2015.

Adelgade 19 blev opført i 1804 og ejendommen har gennem tiden haft skiftende funktioner; først som byfogedbolig, senere som bolig og kontor for amtmanden, derefter dommergård og tingbogskontor og endelig udlejet som private erhvervslejemål.

Bygningen blev fredet i 1919, og har bevaret sit smukke karakterfulde, klassicistiske ydre siden opførelsen i 1804.

Amtsgården 1920 med Store Sø i baggrunden.

Byfoged Baggers gård

Det var byfoged Andreas Nicolai Bagger, der opførte ejendommen. Han kom til Skanderborg som byfoged i 1802. Året efter købte han gården, hvor Wissings Gård og byens første interimistiske sygehus lå. Sygehuset var blevet indrettet 20 år tidligere, men nu blev det flyttet til Bakken 1.

Bygningerne blev revet ned, og på grunden byggede Bagger en efter tidens forhold anseelig byfogedbolig, som fremover skulle tjene som ramme for hans virke i Skanderborg.

Amtsgården 1918. Bygningen havde oprindeligt 14 værelser og 8 kælderværelser.En toetagers sidebygning af bindingsværk med 2 vognremiser og 2 karlekamre samt et 2 etagers baghus med staldrum, lade m.v.

Til bygmester antog Bagger en ungdomsven fra Horsens, Peter Svane Qvist, der forestod udformningen og opførelsen af det meget store hus i 2 etager med høj kælder og afvalmet mansardtag. I tidens ånd var udformningen af facaden symmetrisk og enkel med en markant midterfronton med lisener omkring de 4 vinduesfag.

Huset indrettedes med kontor- og retslokaler, da byen ikke havde noget råd- og domhus, men måtte leje sig ind ved private lokaler. Skanderborg Slots porthus, der var blevet nedbrudt i 1802, havde indtil da været benyttet som retslokaler.

Herforuden indrettedes bolig med store stuer - og sale- med høje dobbelte vinduer med engelske ruder.

Der blev anvendt de bedste materialer, som kunne fremskaffes, tilhugne kampesten, udsøgt tømmer, tagrender og nedløbsrør af kobber.

Der blev opført en to-etagers sidebygning af bindingsværk med bl.a. to værelser og to vognremiser, et to-etagers baghus med lade, karlekammer, staldrum, vognremise mm., samt en stor have og seks jordlodder.

Den tofløjede port mod Adelgade fik en særlig smuk udformning med relieffer: på ene halvdel lovens bog og sejrens palmegren, og på den anden side retfærdighedens sværd og berømmelsens lauerbærgren - symboler på det virke, som bygningen var tænkt som en værdig ramme om.

Bagger investerede i ejendomme i oplandet. For lånte penge blev han i 1805 medejer af gården Sophiendal, og han havde interesser i flere vandmøller på egnen. Men Bagger kom i økonomiske vanskeligheder i kølvandet på Englandskrigene og statsbankerotten i 1813, og han forsøgte uden held at sælge boligen i 1815. I 1820 blev han opfordret til at træde tilbage som byfoged, og hans forhold blev af rettens vej gjort op til en gæld på 24.000 rdl.

Han døde i 1827 inden sagen var færdigbehandlet.

Amtsgård.

Gården blev i 1825 købt af Indenrigsministeriet og indrettet til bolig og kontorer for amtmandsembedet.

Baron Johan Christian Bille Brahe var amtmand fra 1855-1867. I 1861 gæstede Fred. VII med sin gemalinde, grevinde Danner, Skanderborg og tog ophold hos baron Bille Brahe. Grevinde Danner havde fået værelserne i underste etage anvist til logi. Baronessen ville imidlertid ikke gå ned og hilse på hende, da hun ikke mente hun var kongen standsmæssig værdig.. Grevinde danner bemærkede det og gik derfor selv op og præsenterede sig. Kongen anede intet om misstemningen, der ellers let kunne have ført til amtmandens afsked.

Bille Brahe forærede ved sin afrejse et børneasyl til byen, den nuværende Asylgades Børnehave, hvor fattige børn kunne passes, medens deres forældre var på arbejde.

Ernst Ferdinand Gustav Schau, amtmand 1942 – 1965, blev den sidste amtmand i den gamle byfogedgård. Schau nedstammede fra flere af 18hundretallets velhavende borgerslægter, og som den eneste repræsentant for sin generation arvede han de svundne slægters møbler, malerier, rariteter og kunstgenstande. Han havde en stærk slægts- og standsfølelse som afspejlede sig i hjemmets indretning.

Efter amtslæge Palle Wingaards beskrivelse gik det stilfuldt til i amtmands Schaus hjem:

Topmøde i amtmand Schaus Dagligstue.1949. Fra venstre etatsråd Oscar Tarp, Sveriges statsminister Tage Erlander, statsminister Knud Kristensen midt i billedet og amtmand F.G.Schau.

Interiøret i Amtmand Schaus dagligstue var præget af klassiske møbler, guldaldermalerier og eksotisk nips.På dette interiør fra 1949 ses Schaus kuriøse askebæger.Det består af 3 elefantstødtænder, der bærer kraniet af en tiger med vidt åbent gab med de skarpe hjørnetænder stikkende ud. kraniets underkæbe var forsølvet, så det kunne anvendes til askebæger.

Amtsrådsmiddagen afholdtes i amtmandens tjenestebolig, der var indrettet til formålet.Traktementet var af kategorien finere madlavning - suppe, fisk, steg og kage - med diverse vine, taler af Schau og rådets ældste medlem.

Efter middagen l´Hombre ved opstillede spilleborde i de tilstødende saloner, tæt tobakståge og gode historier med politisk pointe. Afsked inden kl. 24. Spisestuen i amtmandsboligen var som den øvrige bolig nærmest at ligne ved et museum. Møblerne var alle klassiske, og kunstværkerne, der dækkede væggene i fuld udstrækning var alle fra guldalderperioden.

I 1950érne boede Schaus datter på 2. sal med sine 2 sønner. Børnefødselsdagene blev fejret i Schaus spisestue i stueetagen ud mod Adelgade. Der serveres chokolade, boller og kage, efterfulgt af tegnefilm i salonen afspillet fra en snurrende smalfilmsfremviser.

Efterhånden som amtsadministrationen voksede blev det vanskeligere og vanskeligere at skaffe plads i huset til både amtmandsfamilien og kontorpersonalet, og i 1958-59 blev der derfor på Schaus foranledning og med Kgl. Bygningsinspektør C.F.Møller som arkitekt, opført en ny amtmandsbolig ved siden af den gamle.

Herefter blev huset ombygget således, at det kom til at rumme kontorer fra kælder til kvist, foruden at der indrettedes en sal til afholdelse af amtsrådsmøder.

1970 blev Skanderborg Amt sammenlagt med Århus Amt, og kontorerne blev overflyttet til Århus.

Dommerkontor og Tingbogskontor.

Ejendommen blev købt af Justitsministeriet til dommergård og tingbogskontor, og i perioden 1973- 1982 havde kgl. kommissarius F.J. Boas kontorer i nr. 19.

I 2007 trådte en ny retsreform i kraft og Dommerkontor og Tingbogskontor blev flyttet til Horsens. Bygningen blev sat til salg og i 2009 købt af erhvervsmanden Ejnar Grøn, der med respekt for den fredede ejendoms kultuhistoriske og arkitektoniske værdier har indrettet bygningen til erhvervslejemål.

Amtmænd på Amtsgården

Marcus Sabinus Wilhelm Sponneck (1826-1828)

Frederik Urne (1828-1837)

Hans Lindholm (1838-1855)

Johan Christian Bille-Brahe (1855-1867)

Torkild Christian Dahl (1867-1868)

Carl Bodilius August Dahl (1868-1870)

Theodor August Jes Regenburg (1870-1894)

Vilhelm Bardenfleth (1894) (få dage inde i embedet blev han udnævnt kultusminister og nåede således ikke at bo på Amtsgården)

Krieger (konstitueret 1894-1895)

Carl Vilhelm Johannes Dreyer (1895-1915)

Hans Carl Dons (1915-1926)

Valdemar Hvidt (1926-1942)

Ernst Ferdinand Gustav Schau (1942-?)

Se også den samlede optegnelse over Lensmænd & amtmænd.

Kilder

"Skanderborg. Glimt fra By og Egn", Chr. Holtet. 1956, s. 145-162

"Skanderborgs historie", L. Thane. 1908, s. 143-144

"Hugo Matthiessens Skanderborg", Helle Reinholdt. Skanderborg Museum, 2007, s. 35

"Amtsgården på Adelgade i Skanderborg", Niels Gjesing. I: Skanderborg Museums årsskrift 1981, s. 12-14.

N.Møllmann: Motoriserede grænsepæle. Erindringer.1983.